Tag testen – lever du i et psykisk voldeligt forhold?

Borderline personlighedsforstyrrelse, Dating, Familie, Forbedre dit liv, Kærlighed, MinTerapi, narcissist, Omsorgssvigt, Personlighedsforstyrrelse, Psykisk vold, Psykolog, Selvudvikling

Tag testen – lever du i et psykisk voldeligt forhold?

Tag testen lever du et et voldeligt parforhold

“Han tog 8 år af mit liv”

Louise begynder at græde. Hun er kommet ud af et forhold med emotionel vold.

Da hun startede i terapi hos mig, talte hun meget om, at hun ikke var noget værd, at hun sikkert aldrig ville finde en mand igen. At hendes ekskæreste sikkert havde ret i, at hun stillede for høje krav til mænd og at hun aldrig vil finde en mand igen. Hun følte sig grim og dum.

I løbet af et par samtaler, hvor hun fortæller om sit forhold til sin ekskæreste, begynder brikkerne at falde på plads. Hun har været 8 år i et forhold med emotionel vold.

Drømmemanden

I starten var alt perfekt. Hun mødte ham i byen og de faldt for hinanden med det samme. Der gik ikke længe før de var flyttet sammen og kort tid efter var hun gravid med deres første barn sammen. Han var super romantisk og opmærksom på hende – hun havde aldrig før prøvet noget lignende og hun følte sig så heldig.

“Hvis han bare havde slået mig, så var jeg gået”. Emotionel vold adskiller sig fra den fysiske vold, som mange forbinder med at være i et voldeligt forhold, fordi den ikke efterlader synlige mærker.

Jeg har ofte set, hvordan den emotionelle vold efterlader varige mén på sindet, sjælen, og personligheden, som ikke heler lige så hurtigt som blå mærker.

Hvad er emotionel vold?

Alle kender fysisk vold i et parforhold. At ens partner banker en, truer en med tæv og det efterlader blå mærker i bedste fald. Emotionel vold er at ens partner følelsesmæssigt tæver en. Nedgør dig, taler grimt om dig, om dine venner og veninder, om dine interesser. Kalder dig navne. At din partner ydmyger dig offentligt. At din partner ignorerer dig og dine behov. Emotionel vold efterlader ikke synlige mærker. Men de psykiske konsekvenser af emotionel vold er langvarige og kan være svære selv at få øje på for en selv – for er det ikke bare mig der er sart? Har min partner ikke ret i, at jeg er skør, at det er mig der er noget galt med?

Lever du i et emotionelt voldeligt forhold?

Overvej nøje følgende spørgsmål omkring dig og din partner:

Bliver du

  • ofte bange for din partner?
  • undgår bestemte emner for ikke at vække din partners vrede?
  • føler at du ikke kan gøre noget korrekt uden at blive kritiseret?
  • føler at det er berettiget at din partner taler grimt om dig?
  • tænker at det sikkert er dig den er gal med, dig der har problemer eller er personlighedsforstyrret?
  • føler dig følelsesmæssigt flad eller hjælpeløs?

Din partner

  • nedgør eller ydmyger dig?
  • kritiserer dig og taler ned til dig?
  • behandler dig så dårligt, at du bliver flov, når I er sammen med andre mennesker?
  • giver dig skylden når han/hun bliver vred?
  • har et uforudsigeligt humør?
  • er jaloux og besidderisk?
  • ignorerer dig og taler ikke til dig i timer eller dage, hvis du har gjort noget “galt”?
  • kritiserer dine veninder og venner og undrer sig over at du gider at være sammen med dem?
  • ødelægger dine ting?
  • tvinger dig til sex eller lader være med at have sex med dig, når du lægger op til det?

Svarer du ja til flere af ovenstående spørgsmål, så er der stor sandsynlighed for at du er i et emotionelt voldeligt forhold.

Læs om psykologerne i klinikken i Hellerup og Hornbæk her

Kontakt os gerne hvis du ønsker hjælp. Du kan skrive til os på vores sikre email: terapi@minterapi.dk eller ringe til os på telefonnummer 30911771

De bedste hilsner

Psykolog Siri Wessel Wetlesen

Specialpsykolog i Psykiatri, Stressbehandling, Angst, Depression, ADHD, Autisme og Behandling af Personlighedsforstyrrelser.

Psykologklinik nær København, i hjertet af Hellerup og i Nordsjælland, Hornbæk

Post Tags :

psykisk vold, tag testen lever du i et voldeligt forhold, test psykisk vold, voldeligt forhold

Søg i vores artikler

Modtag gratis vores ADHD - ebog: "Gør din ADHD til din Superpower"

Specialpsykolog Siri Wessel Wetlesen

Det vigtigste for mig er, at du føler dig velkommen og tryg i psykologrummet. Samtidig med at du bliver udfordret og udvikler dig igennem samtalerne!

MinTerapi anvender cookies. Cookies indeholder information, som kan bruges til f.eks. statistik, registrering af hvilken browser en bruger benytter, m.v. Den information, vi indsamler via cookies, bliver udelukkende brugt internt i MinTerapi. En cookie på MinTerapi kan ikke indsamle oplysninger på din computer, og den kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Hvis du ikke er interesseret i, at cookies bliver lagret på din computer, skal du ændre indstillinger i din browser.  Læs mere