Manipulation – i kærlighedens navn

Dating, Forbedre dit liv, Kærlighed, Livet, MinTerapi, Personlighedsforstyrrelse, Selvudvikling

Manipulation – i kærlighedens navn

“Først bliver de forelsket, så bliver de syge af det, så holder sygdommen dem sammen.” — Leif Panduro Gaslighting Du har måske hørt om ‘gaslighting’? I 1930’erne var der et skuespil som senere blev til en film. Både skuespillet og filmen hed Gaslight. Stykket gik ud på at manden var manipulerende og manipulerede hans kone […]

“Først bliver de forelsket, så bliver de syge af det, så holder sygdommen dem sammen.” Leif Panduro

Gaslighting

Du har måske hørt om ‘gaslighting’? I 1930’erne var der et skuespil som senere blev til en film. Både skuespillet og filmen hed Gaslight. Stykket gik ud på at manden var manipulerende og manipulerede hans kone til at tro at det hun så ikke var sandt. Han ændrer på små ting i hjemmet og når hun bemærker ændringen, insisterer over for hende og andre, at det er hende der tager fejl, at hun er forvirret og ikke husker tingene korrekt. 

At ‘gaslighte’ er at skabe tvivl i den anden om det man ser og husker er korrekt. Det er at prøve at overbevise andre om at det de så, det så de rent faktisk ikke. Det de følte, havde de ikke nogen grund til at føle. Det de huskede, var ikke korrekt. Det de mente, var forkert. 

Forestil dig, at jeg slår dig på hårdt låret, så hårdt du får en fiberskade og ikke kan gå. Du græder og har smerte og siger, at du ikke kan gå. Jeg siger “hold da op skat, der må være noget virkelig galt med dig, for der er ingen grund til at du skulle have så ondt!”. “Der skete jo ingenting. Du faldt jo bare, kom nu op og lad være med at være så pjevset.” Jeg går hen og hjælper dig op og hen i en stol og henter et glas vand til dig og lægger et tæppe rundt om dig. “Du er heldig, at du har mig som mand/kvinde, for se hvor godt jeg passer på dig, selvom du jo ikke har slået dig.”

Du kan jo ikke klare dig uden mig!

Hvis du prøver at sige, at det er min skyld, at jeg slog dig. Så svarer jeg “hold da op skat, efter alt jeg har gjort for dig, så anklager du mig for vold? Du kender mig jo, det kunne jeg aldrig finde på. Du er heldig, at du har en så forstående og overbærende kæreste, måske skulle vi finde en psykolog til dig, for at fikse dit kønne hoved.”

Du vil jo aldrig kunne klare dig uden mig.

På et eller andet tidspunkt i den ord udveksling, vil du begynde at tvivle på din egen oplevelse af virkeligheden. Specielt hvis du elsker din kæreste og har tillid til ham/ hende. Måske er det dig den er gal med, så hårdt slog min kæreste da ikke.

Strategierne!

“Hvis nogen behandler dig dårligt, så husk at der er noget galt med dem. Normale mennesker går ikke rundt og ødelægger andre.”

Deres strategier

Personer som bruger manipulation, såsom gaslightning er gode til at 

  • Placerer skylden over på andre – “hvorfor gør du det, du ved det gør mig vred”
  • Rette din opmærksomhed et andet sted hen end mod det der faktisk skete – “du gjorde også”
  • Gøre din oplevelse af tingene til en fantasi

Deres oplevelse

Personer som bliver udsat for manipulation oplever at

  • De begynder at tvivle på deres oplevelse af virkeligheden
  • De kan opleve kognitiv dissonance
  • Deres selvværd daler
  • De begynder at have tvivl om deres egne oplevelser og øger kontrollen, fx ved at skrive ned lige efter noget er sket, eller optage tingene på deres telefon.
  • Opleve voldsom stressreaktioner
  • I de værste tilfælde kan de blive psykotiske, indlagt på psykiatriske afdelinger eller forsøge selvmord

Gaslightning kan blive gjort bevidst som et forsøg på at bevare kontrollen over dig. Det er en magtdemonstration. Personen er fuldt ud klar over hvad han/ hun gør. Men den kan også være ubevidst, som er det den oftest er. Dette betyder at personen ikke er klar over hvad de gør og derfor ikke gør det med vilje, men ikke desto mindre gør de det!

At personen gør det ubevidst gør det ikke ok eller mindre dårligt. Denne ubevidste gaslightning foregår oftest i familier.

Læs om psykologerne i klinikken i Hellerup og Hornbæk her

Kontakt os gerne hvis du ønsker hjælp. Du kan skrive til os på vores sikre email: terapi@minterapi.dk eller ringe til os på telefonnummer 30911771

De bedste hilsner

Psykolog Siri Wessel Wetlesen

Specialpsykolog i Psykiatri, Stressbehandling, Angst, Depression, ADHD, Autisme og Behandling af Personlighedsforstyrrelser.

Psykologklinik nær København, i hjertet af Hellerup og i Nordsjælland, Hornbæk

Post Tags :

forbedre dit liv, gaslightning, manipulation, narcissisme, personlighedsforstyrrelse, strategier mod gaslightning

Søg i vores artikler

Modtag gratis vores ADHD - ebog: "Gør din ADHD til din Superpower"

Specialpsykolog Siri Wessel Wetlesen

Det vigtigste for mig er, at du føler dig velkommen og tryg i psykologrummet. Samtidig med at du bliver udfordret og udvikler dig igennem samtalerne!

MinTerapi anvender cookies. Cookies indeholder information, som kan bruges til f.eks. statistik, registrering af hvilken browser en bruger benytter, m.v. Den information, vi indsamler via cookies, bliver udelukkende brugt internt i MinTerapi. En cookie på MinTerapi kan ikke indsamle oplysninger på din computer, og den kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Hvis du ikke er interesseret i, at cookies bliver lagret på din computer, skal du ændre indstillinger i din browser.  Læs mere