Kvinder med ADHD bliver diagnosticeret 11,5 år senere end mænd. Kvinder med ADHD er simpelthen sværere at få øje på. En del vil sige dette skyldes, at kvinder oftere har ADD – altså uden hyperaktiviteten. Hvorfor symptomerne er usynlige for de personer, som er tæt på pigen/ kvinden med ADHD.
Hyperaktiviteten kan imidlertid både gå udad og indad. I de gamle selvrapporteringsskemaer er der meget fokus på den udadgående hyperaktivitet. Om du er urolig på hænder og fødder og har svært ved at sidde stille, rejser dig fra din plads, let bliver distraheret, føler dig rastløs. Den indadgående hyperaktivitet er sværere at fortælle om.
For hvad er normalt og hvad er ikke normalt? Er det normalt at du har en konstant indre uro? Er det normalt at dine tanker hopper? Er det normalt, at du har flere tanker i hovedet samtidig og du nogle gange bliver forvirret over, hvad du skal gøre først og derfor går i stå? Er det normalt at du zoner ud og sidder og drømmer dig væk?
Hvordan stilles ADHD- diagnosen?
ADHD diagnosen stilles ud fra et samlet billede og var tidligere koblet til om du fungerede i dit liv. Kunne du passe dit studie, så kunne du ikke have ADHD. Kunne du få dit travle familieliv til at hænge sammen, så kunne du ikke have ADHD.
Eller kan du?
Hvad sker der, hvis du har ADHD men det ikke bliver opdaget?
Uopdaget og ubehandlet ADHD fører ofte til at kvinderne går ned med stress, får depression, oplever kronisk træthed, ser sig selv i et ekstremt negativt billede som kan føre til selvhad – hvorfor kan jeg ikke, når alle andre kan? De kan føle sig dumme, uduelige, mangelfulde og bebrejde sig selv, at de ikke kan overkomme det andre kan. Samtidig kan de se, at de er ekstremt effektive ind imellem, hvor deres arbejdspræstationer ligger markant over andres. De er ofte langt hurtigere end andre til at færdiggøre opgaver og får derfor også ofte flere opgaver end gennemsnittet på arbejdspladsen. Problemet er, at de kun har to gear – det 7. gear eller 0. gear. Det er altså en enten eller oplevelse. Enten er jeg helt på og i gang ellers er jeg gået helt i stå og zoner ud.
Diagnose – kan det være en øjenåbner?
At få diagnosen ADHD kan blive en øjenåbner. Sådan som jeg har det, er ikke normalt, og jeg kan få hjælp! Hjælpen kan både være kognitivt – hvordan bliver jeg bedre til at strukturere mit liv og sørge for at jeg ikke bliver overbelastet. Der findes en masse gode kognitive redskaber. En anden hjælp kan være medicinen, som kan hjælpe din hjerne til at sætte tempoet ned – så at sige.
Er ovenstående genkendeligt, så tøv ikke med at henvende dig.
Vi er eksperter i ADHD og kan hjælpe dig til den bedste behandling.
Mød psykologerne i psykologklinikken i Hellerup og Hornbæk her
Kontakt os gerne hvis du ønsker hjælp. Du kan skrive til os på vores sikre email: terapi@minterapi.dk eller ringe til os på telefonnummer 30911771
De bedste hilsner
Psykolog Siri Wessel Wetlesen
Specialpsykolog i Psykiatri, Stressbehandling, Angst, Depression, ADHD, Autisme og Behandling af Personlighedsforstyrrelser.
Psykologklinik nær København, i hjertet af Hellerup og i Nordsjælland, Hornbæk