Psykologiske redskaber til at forbedre dit liv

Angst, Forbedre dit liv, Lise Liv, Livet, Sorg

Psykologiske redskaber til at forbedre dit liv

Hvad gør du, når du oplever noget der stresser dig og presser dig i livet? Redskaber til at klare stress.

Mentaltræning og forbedring af dine redskaber til at håndtere stress og svære livsvilkår

Et perspektiv på at slippe det, som ikke kan løses, men som skal have tid

Tillader du det svære i dit liv at tid og plads?

Hvilke psykologiske redskaber anvender du, når du oplever noget der stresser dig og presser dig i livet? Tænker du jeg må gøre noget, det skal bare væk? Jeg skal ikke have det sådan her og så går du i gang med at google, spørge, opsøge hjælp som kan løse dit problem? Den strategi er hensigtsmæssig, når noget kan løses. Men i mødet med udfordrende vilkår kan denne strategi føre til stress, angst og at du bliver trist. For “løsningen” ikke nødvendigvis kommer af mere handling men netop kræver tid og tålmodighed. Bliver du helt deprimeret over at livet er svært? Men kun for dig og ikke andre? At lære at blive opmærksom på, hvilke psykologiske redskaber du anvender er vigtigt for at holde dig fra stress. Mentaltræning går ud på at du bliver klogere på de redskaber du allerede anvender.

Mentaltræning – hvilke redskaber har du lært?

Sofie er vokset op i en familie hvor problemer bliver løst med handlekraft og høj energi. Der er ikke det problem der ikke kan løses, så det er bare med at finde den rigtige løsning. Sofie har lært at det handler om at løse det med det samme, så det ikke optager energi og tærer på systemet. Man skal ikke sidde længe, bare se at komme i gang og få ordnet det der skal ordnes, uanset om det er en relation til venner/familie, arbejdet, børnenes skole eller hvad det nu handler om. Hvis man ikke handler og får løst tingene med det samme er man lidt dårligt stillet. Det er sådan Sofie husker, at hun har lært at få løst alting i sit liv. Hun har godt mærket, at indimellem fjernede handlingen ikke hendes følelsesmæssige ubehag, men denne gang er det anderledes, handlingen virker slet ikke… Sofie har fået konstateret en kronisk sygdom og lige meget hvor meget hun planlægger og arrangerer, så alt virker bedst muligt, så har hun denne her knugende fornemmelse i maven, ja i hele sit system. Den vil bare ikke gå væk uanset hvilken handling hun foretager. Hun er trist og vil gerne af med det! Hun vil også gerne lære om de psykologiske redskaber hun allerede har og dem hun kan lære i terapien hos psykologen.

Få psykologiske redskaber til at give tid og tålmodighed

Når der skal gives tid til det vi oplever, så skal vi kunne acceptere og lade være med at overbehandle det som sker og heller ikke skubbe det væk, men finde netop den balance som virker for os individuelt. At finde den balance kræver nogen gange et møde med sig selv. Hvordan er det jeg fungerer og gør jeg det gør fordi det virker eller fordi jeg tror det virker. I terapien kan du give dig selv tid og møde dig selv og her kan muligheden for at stå med det som er svært på en ny eller anderledes måde opstå. Mødet med andre strategier og perspektiver end dem du allerede ejer kan skabe mulighed for forandringer i handlemønstre og vaner. Denne forandring kan skabe mulighed for at give tid og tålmodighed og se effekten af dette.

Mentaltræning til at forbedre dine strategier?

Har du svært ved at udholde at vente på at noget løser sig. Må du bare handle hele tiden. Selvom du måske inderst inde ved, at du har foretaget de handlinger som giver mening, så kalder dit system hele tiden på handling? Den form for uforløst venten kan udmønte sig i frustration, tristhed eller andet. I klinikken kan du lære om redskaber til at klare stress.
Har du behov for at få hjælp, så kontakt mig.

Du kan skrive til vores sikre e-mail: terapi@minterapi.dk

Eller på telefon 26182140 (hvor du også kan sende mig en sms).
De bedste hilsner

Psykolog Lise Liv

Psykologklinik i Hellerup og Hornbæk

Post Tags :

Håndtering af livet, Psykolog Lise Liv, Redskaber til livet, Tålmodighed

Søg i vores artikler

Modtag gratis vores ADHD - ebog: "Gør din ADHD til din Superpower"

Specialpsykolog Siri Wessel Wetlesen

Det vigtigste for mig er, at du føler dig velkommen og tryg i psykologrummet. Samtidig med at du bliver udfordret og udvikler dig igennem samtalerne!

MinTerapi anvender cookies. Cookies indeholder information, som kan bruges til f.eks. statistik, registrering af hvilken browser en bruger benytter, m.v. Den information, vi indsamler via cookies, bliver udelukkende brugt internt i MinTerapi. En cookie på MinTerapi kan ikke indsamle oplysninger på din computer, og den kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Hvis du ikke er interesseret i, at cookies bliver lagret på din computer, skal du ændre indstillinger i din browser.  Læs mere