Aleksitymi betyder nedsat evne til at mærke og udtrykke følelser. Det er et personlighedstræk, som du kan have mere eller mindre af.
Grundlæggende har personer med aleksitymi problemer med at opleve egne følelser, føle sig socialt forbundne med andre mennesker og det kan også være svært at have et forhold til andre mennesker. De kan komme til at fremstå uempatiske og følelseskolde. Når det er svært at tale om ens egne følelser, eller overhovedet mærke dem, kan det også være svært at se, hvad andre menneskers føler.
Tjekliste
Det vurderes at op til 10 procent af befolkning har en grad af aleksitymi.
- Kan du svare ja til flere af følgende spørgsmål?
- Har du ofte svært ved at forstå andre menneskers følelser?
- Har du svært ved at beskrive dine egne følelser?
- Har du svært ved at mærke, hvornår du er ked af det, vred, irriteret, glad eller bange?
- Drømmer du ofte så realistisk at du tror det er sket i det virkelige liv og handler du derfor på dine drømme?
- Er du konstant flad følelsesmæssig og kan ikke mærke glæde eller vrede?
- Føler du dig som en robot og kan ikke reagerer på andres følelser?
Mennesker med aleksitymi kan godt beskrive deres følelser, men ofte kun når de er ekstreme. De kan måske beskrive at de bliver rasende, eller at de er deprimerede, men alt hvad der ligger midt imellem kan de ikke mærke.
De kan beskrive, hvordan de føler sig, men uden et følelsesmæssigt ansigtsudtryk som passer til de følelser, de beskriver. Så andre bliver forvirrede over dem. Fx kan de grine mens de fortæller om noget som er meget sørgerligt eller traumatisk.
Er ovenstående genkendeligt?
Skriv til os på vores sikre mail: terapi@minterapi.dk
Du kan også sende en sms til 30911771, så ringer vi dig op.
Læs om psykologerne her
De bedste hilsner
Siri Wessel Wetlesen
Specialpsykolog ved psykologklinik i Hellerup