Filmen “Et smukt sind”
Ekstraordinære mennesker, som John Nash i filmen “Et Smukt Sind”, som opfinder nye banebrydende teorier eller ting har til alle tider vakt vores fascination og beundring. Det er mennesker som på trods af alt det de har oplevet, tror på sig selv.
Hvad er det de har, som gør at det lykkes dem at nå dertil? En særlig begavelse? Held? Vedholdenhed? Eller noget helt fjerde?
Vi begrænses af vores tænkning
Jeg har siddet med flere klienter, som bliver begrænset i deres liv, da de tænker, at der er ting som de ikke kan opnå. At de ikke er smukke nok, kloge nok, sjove nok eller har andre begrænsninger. De skaber deres eget fængsel via deres tanker. Nogen mennesker er ikke klar over de begrænsninger, som de sætter for sig selv.
De er ikke klar over at deres selvforståelse og forståelse for verden faktisk er med til at skabe det liv de har.
At du hele dit liv fx har fået at vide, at du ikke dur til noget og aldrig vil blive til noget, er ikke din skyld. Men det er dit ansvar at gøre noget ved det, når du bliver klar over, hvad du tænker om dig selv og de begrænsninger som det sætter for dit liv og dine muligheder.
Tro på dig selv – først
Vi lærer at tro på os selv, ved at andre tror på os. Når andre bakker op om vores tanker og projekter, får vi en større følelse af, at vi er på rette vej og det giver os energi til at fortsætte.
Du vælger at læse dette. Du vælger at tænke over og tage stillig til om jeg har ret i det jeg skriver.
Du vælger, hvordan du opfatter ting.
Du vælger, hvordan du reagerer på ting.
Du vælger, hvad der skal være i dit liv og hvad der ikke skal.
Ved et psykologforløb hos os, vil du få indsigt i dine overbevisninger om dig selv og verden. Hvordan dine tanker om dig selv og verden er med til at forme dit liv og sætte begrænsninger for, hvad du opnår i dit liv.
Vi har valgt at dele ud af vores ekspertise via blogindlæg på vores hjemmeside. Kigger du rundt i de mange indlæg, vil du kunne finde masser af øvelser og artikler til at reflektere over.
Har du lyst til at få flere inspirerende artikler, så tjek vores hjemmeside ud, eller meld dig til vores mail-liste og start din vej mod forandring! Du kan også booke en tid til samtale på 30911771 eller vores sikre e-mail terapi@minterapi.dk
De bedste hilsner
Psykolog Siri Wessel Wetlesen
Specialpsykolog i Psykiatri, Stressbehandling, Angst, Depression, ADHD, Autisme og Behandling af Personlighedsforstyrrelser.
Psykologklinik nær København, i hjertet af Hellerup og i Nordsjælland, Hornbæk