Hvilke følelser har jeg på samme tid
Som mennesker har vi følelser, hvilket er det, som gør os særlige som mennesker. Vores følelsesliv er komplekst og tæt forbundet med vores tanker. Vi kan lagre information i vores hukommelse i kombinationer mellem vores tanker og følelser. Hertil er evnen til at kunne føle blandt andet glæde, vrede, sorg og overraskelse fælles for alle mennesker. Følelser som i det menneskelige følelsesliv naturligt kan eksistere samtidigt.
Fanget i en følelse?
Vi kan som mennesker, i perioder, godt føle at én følelse overskygger alle andre følelser. Vi kan opleve at være ”fanget” i en følelse. Vi kan blive bekymrede for om det nogensinde ændrer sig. I netop denne forbindelse kan det være vigtigt, at have viden om følelsernes sameksistens. Vi kan ved at fokusere på denne sameksistens skabe mulighed for at fremhæve nogle følelser frem for andre. Vi kan fejlagtigt antage, at det er mest rigtigt at én følelse dominerer, og at vi ikke kan opleve glæde, når vi er i sorg eller, at vi ikke kan/bør opleve tristhed når vi er glade!
Fra sorg til kronisk tristhed
Nanna mistede sin mor, da hun var gravid med sit første barn. Hendes sorg var stor, der går fortsat ikke en dag hvor hun ikke tænker på sin mor. Hver dag fyldes hun af en tristhed over alt det, som moderen ikke kommer til at opleve. Nanna tænker tit på at hendes mor ikke kommer til at møde hendes børn. Hun kommer ikke til at følge dem og være mormor, noget som både hun og Nanna havde glædet sig til. Nanna havde i en lang periode svært ved at mærke andet end den sorg og tristhed, som hun oplevede at være fanget i.
Vi kan have flere følelser på en gang – sameksistens
Nanna har nu arbejdet med sameksistensen af følelser. Dette arbejde med at gå på opdagelse i hvilke følelser, der er tilstede på samme tid. Nanna oplever efterhånden hvordan både sorgen, over at have mistet sin mor, og glæden, ved at have fået et lille barn, er tilstede på samme tid. Hun begynder efterhånden at kunne glæde sig i mange øjeblikke, hvor hun før var tynget og hun begynder at fornemme, hvordan sorgen og kærligheden til hendes barn på den måde er tæt forbundet. I dette eksempel var det viden og øvelser i relation til sameksistensen af følelser, der hjalp Nanna til at kunne rumme og skabe en balance i sine egne følelser.
Har du lyst til at arbejde mere med dig selv? Er du meget velkommen til at skrive til os på terapi@minterapi.dk.
Har du lyst til at arbejde mere med dig selv? Lære dine værdier at kende? Lære dine følelser at kende? Er du meget velkommen til at skrive til os på terapi@minterapi.dk
Ring for online terapi eller i samtaler Hornbæk på tlf. 26182140
De bedste hilsner
Psykolog Lise Liv Skovgaard
Autoriseret Psykolog og Vocalcoach
Psykologklinik nær København, i hjertet af Hellerup og i Nordsjælland, Hornbæk