Kapitel 1: Konsekvenserne af uopdaget ADHD
Uopdaget og ubehandlet ADHD fører ofte til at du går ned med stress, får depression, oplever kronisk træthed, ser dig selv i et ekstremt negativt billede som kan føre til selvhad – hvorfor kan jeg ikke, når alle andre kan?
Mange kvinder med uopdaget ADHD beskriver, at de føler sig dumme, uduelige, mangelfulde og bebrejde sig selv, at de ikke kan overkomme det andre kan.
Samtidig kan du se, at du er ekstremt effektive ind imellem, hvor din arbejdspræstation ligger markant over andres. Du er ofte langt hurtigere end andre til at færdiggøre opgaver. Du får måske derfor ofte flere opgaver end andre på arbejdspladsen. Problemet er, at du kun har to gear – det 7. gear eller 0. gear. Det er altså en enten eller oplevelse. Enten er jeg helt på og i gang, eller også er jeg gået helt i stå og zoomer ud.
Sådan som jeg har det, er ikke normalt, og jeg kan få hjælp!
Ny diagnose – nye muligheder?
At få diagnosen ADHD kan blive en øjenåbner til at få hjælp. Det er samtidig også en sorg. Du får kigget dit liv igennem og ser på det med nogle helt nye øjne.
Diagnosen kan give dig en viden om, hvilke områder i dit liv, som du kan ændre på.
• Kognitiv – Hvordan bliver jeg bedre til at strukturere mit liv?
• Psykologisk – Hvordan sørger jeg for ikke bliver overbelastet?
• Socialt – Hvilke gode strategier er der til at klare de sociale krav?
Der findes en masse gode psykologiske redskaber og strategier også flere end dem jeg får præsenteret dig for i denne bog. Jeg håber at du vil bruge bogen til inspiration til dit liv. Du er mere end velkommen til at skrive til mig, hvis du har flere gode strategier, som du syntes skal med i bogen.
Medicinsk hjælp?
Medicin kan også være en hjælp, da den hjælpe dine kognitive evner og gøre at du lettere har adgang til din hjerne – så at sige.
Læs mere i kapitel 14 om, hvilke overvejelser du kan gøre dig inden medicinopstart. Medicin kan hjælpe. Men det løser ikke alle dine problemer. Dem er du nød til at løse med at få oparbejdet nye strategier og måder at håndtere de vanskeligheder, som din ADHD giver dig.
Ved du allerede nu, hvor dine vanskeligheder er og hvad du vil arbejde på, kan du vælge at hoppe til det kapitel. Den vigtigste overvejelse du skal starte med, handler om at sætte dig et specifikt mål.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
De bedste hilsner
Psykolog Siri Wessel Wetlesen
Psykologer med psykologklinik i Hellerup, tæt på København og i Hornbæk i det smukke Nordsjælland.
@Copyright Siri Wessel Wetlesen