Kapitel 10 – Pårørende til en person med ADHD?
Læs med og lær nogle af de bedste strategier til at leve sammen med en person med ADHD.
At være i relation med en person med ADHD kan være svært
Du bliver i dette kapitel præsenteret for teknikker til at hjælpe dig til bedre at forstå din pårørende med ADHD og hjælpe dig selv og din pårørende med ADHD.
Strategier til dit ADHD-barn med temperament
Jeg anbefaler forældre at tage de situationer, hvor deres barn har reageret temperamentsfuldt og skrive stikord ned til dem og tage dem op med barnet dagen efter situationen er sket. Aldrig tage situationen med det samme, for amygdala er overaktiv og der kommer intet godt ud af det.
I selve situationen skal du lade dit barn reagere. Du skal ikke forsøge at stoppe reaktionen, da dit barn er rent i sine følelsers vold. Dit barn ikke vil kunne kommunikere eller forstå det du forsøger at kommunikere til ham/ hende. Du skal selvfølgelig passe på dit barn, så det ikke udsætter sig for farlige situationer. Kaster dit barn med ting eller står og råber, vil jeg anbefale, at du går til og fra dit barn cirka hvert 2.-3. minut og siger “jeg er her, når du er klar til at fortælle mig, hvad der sker”. Jeg ved du har lyst til at stoppe dit barn i sine handlinger, men det er vigtigt, at dit barn lærer at håndtere sin vrede.
Når der er ro på igen
Når dit barn er faldet til ro. Går du ind til det og sætte dig ned ved siden af. Du skal ikke begynde at bede dit barn forklare, hvad der skete eller skælde ud, eller sige “sikke meget du fik ødelagt”. Du skal sidde og eventuelt tilbyde dit barn et kram. Gem situationen til dagen efter. Dagen efter kan I sammen finde alternative løsninger til det problem, dit barn oplevede. Det må godt være skøre og skæve løsninger og ingen løsninger er forkerte. Hvis dit barn fx har haft en eksplosion, fordi det ikke måtte game mere og skulle slukke, så er fokus på løsninger til næste gang en sådan episode opstår.
Arbejd med at din barn kommer med løsningerne – ikke dig
Jo flere løsninger du får dit barn til at komme med, desto bedre træner du dit barns hjerne til fremadrettet at finde kreative og alternative løsninger i stedet for at eksplodere.
Fokus er på træning af hjernen, mere specifikt frontallapperne til at håndtere fremtidige lignende situationer. Fokus er ikke på temperament eller det forkerte i at barnet reagerede – det ved barnet allerede og skammer sig helt sikkert allerede over sin voldsomme reaktion.
Strategier til dit ADHD-partner med temperament
Er du pårørende til en person med ADHD, som har et svært temperament, kan samme fremgangsmåde anvendes. Du kan også prøve med følelsesmæssig validering.
Følelsesmæssig validering
Validering er simpelt oversat, at du siger:
- “Jeg kan mærke, at du er vred, og det er ok at føle det.”
- “Jeg kan godt se, at du bliver vred over det her og det er helt normalt”.
- “Jeg er sikker på, at du kan det her og det er helt naturligt at blive irriteret over forandring”.
1. niveau – at være tilstede
Hvornår var sidste gang at du gav din tid og opmærksomhed 100 pct.? Mange mennesker føler ubehag ved andres følelser, fordi de ikke ved, hvordan de skal svare. Eller ubehag ved deres egne følelser i situationen. At være fuldstændig tilstede, når din partner reagerer er faktisk svært. Men det er en fantastisk måde at vise din partner på, at du støtter han/ hende og stoler på, at han/hun kan håndtere sine problemer.
2. niveau – sæt ord på dine egne følelser
Mange mennesker kan ikke mærke, hvad de faktisk føler – de har så travlt i hverdagen, at følelser er noget, der bliver gemt væk. Din partner har måske også svært ved at mærke sine egne følelser. Eller det kan være at din partner er begyndt at lære, at du bliver irriteret, når han/hun bliver bange eller bekymret. Eller du er begyndt ikke at reagere, når din partner viser sin verde mv.
Sæt ord på dine egne følelser. Gør det så neutralt som du kan. Fx “jeg bliver bange, når du råber af mig”.
Lad være med at være forstående. “Jeg forstår dig godt” giver sjældent en positiv reaktion hos din partner. For du forstår ikke ADHD-hjernen og det er ok.
Lad også være med at skælde ud: “Du kan ikke være bekendt at gøre mig bange”. Det ved din partner allerede og skyld og skam får amygdala til at lyse endnu mere op og gør at din partner skal forsvare sin vrede. Hold fokus på, hvordan du har det.
3. niveau – Er at læse din partners adfærd og gætte hvad han/ hun måske føler
Når du reflektere de tanker eller følelser, som du ser hos din partner, så sætter du ord på noget, som din partner måske syntes er svært at sætte ord på.
For eksempel “Wauw! Du blev lige bange for at jeg forlod dig eller var dig utro”.
Ved at sætte ord på det du ser din partner kæmper med, hjælper du din partner til at blive bedre til at selv at sætte ord på tingene.
Lad være med at love at du ikke forlader ham eller hende. Lad være med at sige, at de ikke behøver at blive bange. Alt det du lover øger din partners aktivitet i amygdala. Det øger altså vreden, frygten og fortvivlelsen. Du kan ikke stoppe din partners følelser. Det er ikke dit ansvar. Du kan spejle følelserne.
Det kan hjælpe at tænke dig selv som et spejl – der neutralt gengiver det du ser ske i den anden. Uden at forklare eller undskylde din eller deres opførsel.
Du kan fx sige “jeg gætter på, at du bliver rigtig ked af det, når jeg har travlt i køkkenet og ikke har tid til at høre, hvad du har at sige”, eller “jeg kan forestille mig, at du blev bange, da jeg ikke kom hjem til den tid vi aftalte og du var alene hjemme”.
4. niveau – at forstå en persons handlinger ud fra deres historie
Et vigtigt element i at være en god forælder eller kæreste, er at forstå at alle reagerer på ting ud fra den måde de opfatter verden på. Hvis jeg opfatter verden som et farligt sted, er der mange ting, som jeg vil syntes er farlige. Hvis jeg har haft mange negative oplevelser, hvor jeg har oplevet at blive misforstået, så vil jeg i lignende situationer i fremtiden forvente at det igen bliver en dårlig oplevelse og allerede inden være bekymret og vred.
For eksempel: “Jeg ved, at du før har oplevet at blive skældt ud, og det er derfor du nu angriber før den anden kan nå at angribe”. “Jeg ved du føler dig forkert, men det er kun en følelse i dig, ikke noget jeg oplever lige nu”.
5. niveau – normalisering
Når vi gør oplevelser og følelser normale, så hjælper vi andre til at føle sig vigtige og set. Når du får at vide, at andre mennesker også vil føle det samme i en lignende situation mindskes ens egne vrede/ angst. “Selvfølgelig bliver du vred, når du oplever, at jeg ikke hører, hvad du siger”. “Det vil jeg også være blevet”. “Skal vi lige prøve igen?”
Lad være med at sige “Det kan du ikke mene”. “Du overreagerer”. “Der sker jo ikke noget ved at jeg ikke hører alt, du siger”. “Du ved jeg ikke hører efter, når jeg laver mad”.
Det kan være svært at leve med en person med ADHD. Jo klogere du bliver, desto klogere bliver dit barn eller din partner også. Og det er en fornøjelse at se udviklingen – både ved en selv og ved ens kære.
Læs med om konflikttrappen på næste side.
De bedste hilsner
Siri Wessel Wetlesen
Psykologklinik nær København, i hjertet af Hellerup og i Nordsjælland, Hornbæk
