ADHD – mine strategier
Forfatteren bag bogen om ADHD – Mine Strategier
Specialpsykolog Siri Wessel Wetlesen.
Siri har arbejdet i mere end 15 år med børn, unge og voksne. Hun har tidligere arbejdet i mere end 10 år i psykiatrien – både ungdomspsykiatrien og sidenhen voksenpsykiatrien, hvor hun som en af de første psykologer gennemførte Specialpsykologuddannelsen i Psykiatrien. En uddannelse på samme niveau som psykiatere der uddannes i psykiatrien.
I 2017 åbnede hun psykologklinikken Minterapi.dk – i hjertet af Hellerup tæt på København. I 2021 åbnede hun sammen med psykolog Lise Liv Skovgaard en yderligere psykologklinik i Nordsjælland – i det smukke Hornbæk.
Siri arbejder i Hellerup med klienter med ADHD, Autisme, angst, depression, stress, udbrændthed og omsorgstræthed. Hun har også klienter, der kæmper med personlighedsforstyrrelse eller skizofreni.
I 2021 fik hun selv stillet diagnosen ADHD. Denne nyopdagelse fik hende til at kigge på alle de strategier, som hun igennem årerne har tillært sig selv. Denne bog er resultatet af det indblik hun fik.
Hun håber, at bogen vil blive læst af mange, hvilket også er årsagen til at hun har valgt at bogen om ADHD-strategier er helt gratis tilgængelig for alle.
Er du blevet inspireret, så efterlad en kommentar i kommentarfeltet. Del gerne bogen med andre, der kan have gavn af den.
Tilbage til Indholdsfortegnelsen
De bedste hilsner
Specialpsykolog Siri Wessel Wetlesen
Psykologklinik nær København, i hjertet af Hellerup og i Nordsjælland, Hornbæk
Specialister i ADHD, Autisme, Stress, Depression og Behandling af Personlighedsforstyrrelse