Studiestart med ADHD

ADHD, Studiestart, Ung

Studiestart med ADHD

Studiestart på en ny skole, et nyt studie eller en ny arbejdsplads vil for alle være en energikrævende proces. Men for folk med ADHD kan denne periode være særligt overvældende og uoverskuelig. Her er de bedste råd til en god start. Forberedelse og planlægning Når du starter på et studie vil du hurtigt blive mødt […]

At starte i skole, på studie eller en ny arbejdsplads vil for alle være en energikrævende proces. Men for folk med ADHD kan denne periode være særligt overvældende og uoverskuelig. Her er de bedste råd til en god studiestart.

Forberedelse og planlægning

Når man starter på et studie vil man hurtigt blive mødt af nye mennesker, rutiner og faciliteter, som kan virke overvældende i starten. For en ADHD-hjerne kan dette være svært at kapere, og kan resultere i demotivation, utryghed og myldertanker. For at sikre de bedste betingelser når hverdagen starter, kan du med fordel allerede begynde at forberede dig nogle dage inden. Her kan du blandt andet undersøge hvordan du vil komme til og fra studiet. Hvilken rejseplan passer eller hvor lang tid tager det at cykle?

Derudover kan du med fordel undersøge, om der på universitetets hjemmeside er et kort over området, så du ved hvilken bygning de forskellige lokaler ligger i. Så behøver du i hvert fald ikke bekymre dig om det den første dag.

Studiemakker

Når hverdagen er startet, og man har travlt med at holde styr på forlæsninger, sociale forpligtelser og et evt. studiejob, kan det være svært også at huske på hjemmelæsningerne. For nogle med ADHD kan det være en stor hjælp at mødes med medstuderende, så I på denne måde arbejder på samme tid. En studiemakker er derfor en god måde at holde på koncentrationen og motivation samtidig med, at arbejdet ofte er overstået endnu hurtigere. Ofte laver klasserne allerede studiegrupper på forhånd, og hvis ikke kan du trygt stole på, at der er andre, som ligeledes har brug for nogle at studere med.

Tip: Brug visuelle to-do-lister, kalendre eller post-its, som du ofte ser i løbet af dagen, til at minde dig om dine planer og deadlines. Husk at dele større opgaver op i delopgaver, så de virker mere håndgribelige.

Kropslig opmærksomhed

Opmærksomheden på kroppens feedbacksystem er ofte et punkt, som ADHD-hjernen sætter til siden. Mange personer med ADHD glemmer for eksempel at gå på toilettet eller at få spist i løbet af dagen. Du kan også opleve, at din smertetærskel er ændret. Det betyder at du den ene dag glemmer, hvorfra du fik et blåt mærke, og du den næste dag er hypersensitiv overfor tøj, der kradser eller klør. Dette kan forværes når du er træt eller sulten.

Ved studiestart med ADHD kan det være rart at have nogle faste rutiner, så du ikke behøver være bekymret for at blive hangry eller træt. Her kan du fx. gøre det til en rutine med faste toilettider, der passer ind mellem forelæsninger. Det kan også være smart altid at have en snacks med i tasken som frugt eller nødder, så du altid har noget at snacke på. Derudover er et godt tip, at gøre det til en rutine at tage et øjeblik hver 2. time for at mærke efter i kroppen. På denne måde bliver hele den kropslige opmærksomhed genstartet, og du vil opdage, hvis du har behov for et glas vand eller en pause.

Hvad skal jeg tage med herfra?

Alle vil ved studiestart opleve, at hverdagen kan virke mere overvældende og krævende. Men med en ADHD-hjerne, kan det kræve en anelse mere planlægning at få kabalen til at gå op.

Her er de 5 bedste tips:
1. Hav styr på de ting, som du allerede kan få styr på inden studiestart som transport og lokaleoversigt. Resten vil komme med tiden.

2. Brug visuelle to-do-lister, kalendre eller post-its til at minde dig om dine planer og deadlines

3. Find en studiemakker, da det ofte hjælper med koncentrationen og motivationen

4. Vær opmærksom på din krops behov i løbet af dagen og indfør nogle tidspunkter, hvor du tjekker op på den.

5. Husk at trække vejret. Studiestart er overvældende for alle, men det skal nok blive meget nemmere med tiden

 

 

 

Ræk ud og søg hjælp

Du er også velkommen til at booke en tid til samtale via vores sikre email: terapi@minterapi.dk eller på telefonnummer 30911771

De bedste hilsner

Psykolog Siri Wessel Wetlesen

Specialpsykolog og specialist i psykoterapi

Psykologklinik i hjertet af Hellerup

 

Post Tags :

ADHD, Siri Wessel Wetlesen, Skole, Studiestart, Studiestart med ADHD

Søg i vores artikler

Modtag gratis vores ADHD - ebog: "Gør din ADHD til din Superpower"

Specialpsykolog Siri Wessel Wetlesen

Det vigtigste for mig er, at du føler dig velkommen og tryg i psykologrummet. Samtidig med at du bliver udfordret og udvikler dig igennem samtalerne!

MinTerapi anvender cookies. Cookies indeholder information, som kan bruges til f.eks. statistik, registrering af hvilken browser en bruger benytter, m.v. Den information, vi indsamler via cookies, bliver udelukkende brugt internt i MinTerapi. En cookie på MinTerapi kan ikke indsamle oplysninger på din computer, og den kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Hvis du ikke er interesseret i, at cookies bliver lagret på din computer, skal du ændre indstillinger i din browser.  Læs mere