ADHD og overgangsalderen

ADHD, Egenomsorg, Overgangsalder, Siri Wetlesen

ADHD og overgangsalderen

Hvad sker der, når du kommer i overgangsalderen og har ADHD? I lørdags sad jeg til middagsselskab hos min gode veninde. Vi fejrede hendes 52 års fødselsdag. Mange af de andre fødselsdagsgæster var kvinder på omkring +50.  Samtalen kom hurtigt til at handle om overgangsalderen (menopausen) og de mange ting, som alle kvinderne omkring middagsbordet […]

Hvad sker der, når du kommer i overgangsalderen og har ADHD?

I lørdags sad jeg til middagsselskab hos min gode veninde. Vi fejrede hendes 52 års fødselsdag. Mange af de andre fødselsdagsgæster var kvinder på omkring +50. 

Samtalen kom hurtigt til at handle om overgangsalderen (menopausen) og de mange ting, som alle kvinderne omkring middagsbordet mærkede pga fald i hormonerne østrogen og progesteron.

Det fik mig til at bemærke, at ADHD og overgangsalderen kan ligne hinanden på mange punkter.

Tegn på overgangsalder

Anna fortalte om hjernetåge, hvor hun havde svært ved at koncentrere sig om opgaver, som hun tidligere havde haft nemt ved at have fokus på.

Karin oplevede, at hendes hjerne var langsommere til at sætte andres ord sammen til meningsfulde sætninger. At det var svært for hende hurtigt at forstå, hvad andre sagde, selvom hun godt kunne høre ordene, var det som om de ord, der blev sagt ikke kom ind og blev forarbejdet i hendes hjerne til meningsfulde sætninger.

Anna fortalte om hvordan hun havde dage, hvor hendes humør var helt off, og hun ikke kunne genkende sig selv, fordi hun var irritabel. Hun fortalte om, hvordan hun skammede sig over, at bide hovedet af sin mand eller hendes store børn, fordi hun ikke kunne styre sin irritation.

Alle kvinderne omkring middagsbordet nikkede genkendende til det Anna og Karin fortalte om.

Jeg nikkede genkendende selvom jeg jo ikke er ramt af overgangsalderen (endnu). Men jeg kan genkende det hos mig, fordi det er symptomer, der stammer fra min ADHD.

Anna og Karin blev noget stille, da jeg fortalte, at det de beskrev som nyligt opståede vanskeligheder, var noget som jeg havde kæmpet med hele mit liv pga min udiagnosticerede ADHD. Samtidig fandt de også håb i det jeg sagde. 

Annas umiddelbare reaktion var “jamen så kan det jo være at jeg kan lære nogle nye strategier, til at håndtere min tågehjerne”. 

Forskning i overgangsalder

Vi grinede lidt af det hele, men undrede os også sammen over, at mange kvinder får at vide, at de ting som de oplever går over når de er igennem menopausen.

  • Er det fordi kvinder lærer at leve med vanskelighederne?
  • Eller er det fordi vi stopper med at tale om dem fordi det føles skamfuldt at vi bliver mere glemsomme, har sværere ved at koncentrere os?
  • Eller at vi lærer at gemme vores følelser væk?

Fordi det går jo ikke væk, fordi vores østrogenniveau eller progesteron niveau stiger igen… Det er noget vi som kvinder skal lære at leve med.

Jeg gik hjem med tanken om, hvad så når jeg med min ADHD hjerne rammer overgangsalderen? Og den tanke ved jeg at mange andre kvinder med ADHD tænker.

Det er et område, der ikke er den store forskning i. Faktisk er der ikke den store forskning i overgangsalderen og kvinder.

Hvis du kender til noget godt forskning på området ADHD og overgangsalder eller bare om overgangsalder, må du meget gerne lægge et link under kommentarer eller maile det til os på terapi@minterapi.dk

De bedste hilsner

Siri Wessel Wetlesen

Specialpsykolog og Specialist i Psykoterapi

MinTerapi Psykologklinik

Gersonsvej 79, tv

2900 Hellerup

mail: terapi@minterapi.dk

Eller følg os på instagram

https://www.instagram.com/psykologklinik.minterapi/

Post Tags :

#ADHD, #Minterapi, #Overgangsalder

Søg i vores artikler

Modtag gratis vores ADHD - ebog: "Gør din ADHD til din Superpower"

Specialpsykolog Siri Wessel Wetlesen

Det vigtigste for mig er, at du føler dig velkommen og tryg i psykologrummet. Samtidig med at du bliver udfordret og udvikler dig igennem samtalerne!

MinTerapi anvender cookies. Cookies indeholder information, som kan bruges til f.eks. statistik, registrering af hvilken browser en bruger benytter, m.v. Den information, vi indsamler via cookies, bliver udelukkende brugt internt i MinTerapi. En cookie på MinTerapi kan ikke indsamle oplysninger på din computer, og den kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Hvis du ikke er interesseret i, at cookies bliver lagret på din computer, skal du ændre indstillinger i din browser.  Læs mere