Vi kender det alle sammen. Vi har ligget vågen hele natten og vågner op mandag morgen fuldstændigt udkørte og trætte. Men hvad er det egentlig at søvnen helt præcist gør? Hvad sker der med hjernen, når vi sover?

Søvnen er vigtig

Forskere har længe været fascineret af søvnen. Det er en genopladning om natten, som alle væsener har behov for. Selvom søvnen er livsnødvendig, er der mange, som kan have svært ved at falde i søvn om natten. Der har i den seneste årrække været en stor opmærksomhed på konsekvenserne af rygning og alkohol, og man ser skræmmekampagner overalt. Ligeledes vokser fokusset på en sund livsstil med god kost og motion. Men det lader til, at søvnen er en prioritering, som mange tilsidesætter til fordel for deres travle kalender – selvom det er tydeligt, at søvnen er enormt vigtig. 

Hvad sker der med hjernen, når vi sover?

Søvnen bør anses som en komplet genopladning af mennesket. Imens man ligger i en dyb søvn, har kroppens celler tid til at genoprette sig selv efter en dags slid. Søvnen er derfor essentiel for opretholdelden af vores immunforsvar. 

For at forklare hjernens aktivitet under søvnen er det vigtigt at få afklaret en vigtig detalje:
Overordnet har kroppens organer 2 vigtige opgaver: Den ene opgave er at skaffe næring til cellerne. Den anden opgave er at skille sig af med næringen igen. Når cellerne har opbrugt næringen, bliver den udskilt som affaldstoffer. Dette gør langt størstedelen af organerne ved hjælp af det lymfatiske system. Det lymfatiske system er et system af blodårer, der udskiller affaldsstofferne fra organerne, så de kan komme ud af kroppen. Men hjernen benytter sig ikke af det lymfatiske system, da systemet ikke forsætter hele vejen op til hovedet. Eftersom det lymfatiske system egentlig er et ekstra sæt blodårer, er der simpelthen ikke plads i hjernen til det.

Derfor har hjernen sin egen måde, hvorpå cellerne kan komme af med deres affaldstoffer. Dette undersøgte hjerneforskeren Jeff Iliff, og her fandt han frem til en væsentlig egenskab. Hjernen er pakket ind i en væske, der hedder cerebrospinalvæske – og dette er koden til at forklare, hvad der sker med hjernen, når vi sover. Denne væske kan (forenklet fortalt) løbe ind langs hjernens blodbaner og suge affaldstofferne ud af hjernecellerne. Men der er én vigtig pointe: Dette sker kun om natten. Når vi sover skrumper hjernecellerne en smule, og her opstår pladsen til, at cerebrospinalvæsken kan løbe ind langs blodbanerne. 

Hjernen kan altså i modsætning til resten af kroppen kun komme af med cellernes affaldstoffer, når vi sover. Derfor er søvnen essentiel for, at affaldstofferne ikke hober sig op. 

Kilde: https://www.ted.com/talks/jeff_iliff_one_more_reason_to_get_a_good_night_s_sleep?subtitle=en

Hvad er konsekvenserne ved søvnmangel på længere sigt?

De langsigtede konsekvenser ved søvnmangel er fortsat et område, som forskerne mangler konkret viden inden for. De ved med sikkerhed, at søvnmangel generelt er usundt, fordi kroppen ikke får et pusterum til at genoprette sig selv. Dette øger blandt andet risikoen for hjerte/kar-sygdomme. I et interview med sygeforsikring.dk fortæller Poul Jennum, der overlæge på Dansk Center for Søvnsygdomme på Rigshospitalet, at “blodkarrene holdes i form [når vi sover], så de hurtigt kan udvide sig og trække sig sammen igen, når der er brug for det. Men hvis vi sover for lidt, ødelægges denne funktion, og det betyder, at blodkarrene stivner. Stivnede blodkar kan føre til udvikling af åreforkalkning” (Sygeforsikring.dk, Derfor har du behov for søvn, 2021).

Mere konkret har Jeffrey Iliffs forskningsprojekt også sat søvnmangel i forbindelse til risikoen for at udvikle Alzheimers. Et af de affaldstoffer, som hjernecellerne producerer, kaldes amyloid-beta. Hvis man ikke sover, fjernes affaldstoffet ikke, og det ophobes derfor i hjernen. Ligeledes ser man, at amyloid-beta ophobes i hjernen hos patienter med Alzheimers, selvom de sover tilstrækkeligt. Forskerne understreger dog, at det ikke er bevist, at søvnmangel er en direkte årsag til Alzheimers. Dog kan søvnmangel altså fremskynde udviklingen af sygdommen, hos personer, der allerede er ved at udvikle symptomer på Alzheimers. 

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at booke en tid til samtale via vores sikre email: terapi@minterapi.dk

De bedste hilsner

Psykolog Siri Wessel Wetlesen

Specialpsykolog og specialist i psykoterapi

Skrevet af studentermedarbejder, Ida Ankerstjerne Rothaus