Tænker du nogensinde over, hvordan vores hukommelse egentlig virker? Hvorfor kan vi huske navnet på vores hamster for 20 år siden, men vi kan ikke huske, hvad vi fik til aftensmad? Læs med her, og find ud af, om vi egentlig kan stole på vores hukommelse.
Hjernens opgaver
Overordnet kan man dele vores hukommelse op i 3 dele: Korttidshukommelsen, arbejdshukommelsen og langtidshukommelsen. De 3 former for hukommelse er alle uundværlige i vores dagligdag, uden vi tænker over det. Derudover bliver de hver styret af en forskellig del af hjernen.
Korttidshukommelsen
Vi bruger hele tiden vores korttidshukommelse, og den er essentiel, når vi fører samtaler, så vi ikke glemmer, hvad vi lige har sagt. Korttidshukommelsen bliver også brugt, når du fx. skal huske et telefonnummer i et par sekunder. Dog forsvinder vores viden også kort tid efter, da korttidshukommelsen kun husker informationen i op til omkring ét minut.
Arbejdshukommelsen
Arbejdshukommelsen adskiller sig fra korttidshukommelsen ved at være en aktivt korttidslagring af information, mens korttidshukommelsen er et passivt korttidslager. Dette forklares bedre ved at bruge eksempler. Ved korttidshukommelsen fokuserer man blot på fx. at huske en talrække, som man har glemt 30 sekunder efterfølgende. Derimod bruger man bruger arbejdshukommelsen, når man skal huske sin indkøbsliste i Netto, eller man udregner et matematisk regnestykke i hovedet. Her manipulerer man med den information, som man skal huske. Fx. krydser man mentalt de madvarer af, som man har lagt i kurven, eller man dividerer 14 med 2 og derved opnår ny information. Arbejdshukommelsen er særlig afhængig af det hjerneområde, som kaldes det præfrontale cortex.
Langtidshukommelsen
Langtidshukommelsen er ansvarlig for at huske information, der ligger flere måneder eller år tilbage. Det kan fx. være barndommen. Denne form for hukommelse af afhængig af hjerneområdet kaldet hippocampus. Langtidshukommelsen kan opdeles i 2 dele: Eksplicit hukommelse og implicit hukommelse.
Den eksplicitte hukommelse sker, når vi aktivt prøver at gendanne os noget. Det kan være en oplevelse, hvor vi prøver at genspille episoden som en indre film (episodisk hukommelse). Det sker også, når du prøver at huske information, som du har terpet tidligere på året. Måske har du terpet forskellige måder at huske en bestemt konges navn? Dette kaldes semantisk hukommelse.
Den implictte hukommelse bruger vi, uden vi tænker over det. Denne type hukommelse bygger på vaner og indlærte færdigheder. Vi bruger den implicitte hukommelse, når vi drejer til venstre på vejen hjem, uden vi tænker over det. Valget om at dreje til venstre er ikke en aktiv beslutning. Derimod har hjernen en erindring af, at vi plejer at dreje til venstre, når vi skal hjem. Det er altså blevet en vane.
Kan vi stole på vores hukommelse?
Selvom det lader til, at hjernen har helt styr på vores hukommelse, bliver den faktisk påvirket ganske let. Hukommelsen kan nemlig både blive påvirket af mental sygdom, fysisk sygdom og noget så simpelt som indbildning.
I eksperimentet Lost in the Mall, af Elisabeth Loftus, fandt man ud af, at man kan manipulere hjernen til at tro, at man har oplevet noget, som aldrig er sket. Her deltog 24 personer, der hver fik udleveret et papir, hvor der var listet 4 oplevelser. Deltagerne fik at vide, at deres forældre havde skrevet listen med oplevelser, og at de altså alle var sande. Dog var dette ikke rigtigt. 3 ud af de 4 oplevelser var sande, men den fjerde var falsk. Ved den fjerde oplevelse blev deltagerne bildt ind, at de var blevet væk fra deres forældre i et indkøbscenter, da de var børn. Deltagerne blev herefter bedt om, at fortælle alt de kunne huske om hver episode. Til sidst blev deltagerne kaldt ind til forskerne, hvor en fjerdedel af deltagerne stadig insisterede på, at de kunne huske episoden i indkøbscenteret fuldstændigt eller delvist.
Lost in the Mall-eksperimenten viste altså, at man kan snyde sin hjerne til at huske falske erindringer. Dog kan hukommelsen også blive påvirket, hvis man er syg. Et af symptomerne på stress er nemlig, at man begynder at glemme ting, som man ellers altid ville huske. Dårlig søvn kan også påvirke hjernen, fordi den ikke kommer af med affaldstoffer. Derfor kan vi altså ikke altid stole på vores hukommelse, fordi den meget let bliver manipuleret. Alt dette kan du læse mere om i tidligere blogindlæg:
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at booke en tid til samtale via vores sikre email: terapi@minterapi.dk
De bedste hilsner
Psykolog Siri Wessel Wetlesen
Specialpsykolog og specialist i psykoterapi
Skrevet af studentermedarbejder, Ida Ankerstjerne Rothaus
