Unges trivsel har længe været et omdiskuteret emne. I september blev en ny rapport udgivet, der viser en ny vinkel på unges trivsel – eller mistrivsel. Rapporten er udarbejdet af en række ungdomsforskere, og den er skabt på baggrund af interviews med 337 unge mennesker. Rapporten er udviklet i samarbejde med P3-missionen, der i mere end et år satte fokus på unges trivsel, ved at køre rundt i landet for at spørge unge, hvad der gør dem glade. Måske kan denne rapport kan kaste nyt lys på debatten?
Forskernes vinkel
Forskerne understreger, at udviklingen af rapporten er drevet er deres fælles nysgerrighed for unges trivsel. De mener at den offentlige debat har været domineret af tal og data, der ikke viser en nuanceret fortolkning af unges trivsel. Hvorvidt unge trives kan ikke opdeles i enten/eller-katagorier. Derimod ønsker de at “invitere til et dobbeltblik i trivselsdebatten”, der både tager unges mistrivsel alvorlig samtidig med, at de holder for øje, at begrebet mistrivsel er komplekst, og at de i virkeligheden ønsker at undersøge de underliggende faktorer.
De 7 hotspots
Gennem forskernes arbejde har de identificeret 7 hotspots. Punkterne viser unges forestilling om lykke, trivsel og mistrivsel. Forskerne kalder også de 7 hotspots for ’trivselsbestræbelser’.
1. Hotspot: Løfter om lykke
Generelt tilllægges ungdomsårene stor betydning. Unge hører fra forældre, lærere og sociale medier at ungdomsårene er fulde af udvikling og oplevelser. Indsatsen for at opnå de lykkelige ungdomsår er derfor stor, og unge går konstant og evaluerer deres eget liv. Unges individuelle livsprojekter tillægges derfor stor opmærksomhed, og hvis livet ikke går som forventet, kan de få opfattelsen af, at de ikke lever ungdomslivet tilstrækkeligt.
2. Hotspot: Fællesskaber, der letter egne livsprojekter
Sociale fællesskaber er essentielle for unges opfattelse af at være del at et ‘vi’. I P3’s interviews fortæller de unge, at de får et pusterum fra de livsprojekter, der i perioder kan føles ensomme. Men måske fordi fællesskabernes betydning er så stor, vokser angsten for, at det ikke forløses tilsvarende.
3. Hotspot: Alenetid
De unge lever i dag med en konstant bevidsthed om, hvad andre går og laver hele tiden. Forskellen mellem at være social og have alenetid er derfor blevet mindre. Det kan gøre nogle unge nervøse for at gå glip af fællesskabet – selvom de i virkeligheden har allermest lyst til bare at være alene.
4. Hotspot: Nutid og fremtid
Det fjerde hotspot knytter sig til ønsket om at balancere nutiden med fremtiden. Selvom ungdommen omtales som en tid, hvor man slår sig løs og nyder livet, oplever mange unge, at der er et stort pres på deres beslutninger om fremtiden. Mulighederne er blevet uendelige, og det kan for nogle være svært at vælge fra og til. Nogle finder derfor tilflugt i nu’et som en måde at undgå at skulle forholde sig til fremtiden på.
5. Hotspot: Plads til at trække sig
Når livet kører afsted med 100 km/t, er det en udfordring at vide, hvornår man har brug for at trække sig. Selvom de unge ved, at de har behov for et pusterum, kan mange opleve, at pusterummene også giver udfordringer. Dette kan være i form af for højt fravær i skolen eller manglende tilstedeværelse i fællesskaber – der er vigtige for opretholdelsen af ens sociale liv. Det er derfor en balance, som kan være svær at mestre.
6. Hotspot: Præstationer, der lykkes
Da forskerne interviewede de unge, lagde de mærke til, at de unge var særligt pressede af en bestemt form for præstation. Det drejede det sig ikke om karakterne i skolen, men derimod om mere udefinerede præstationer. Det kunne fx. være deres sociale liv, som de konstant ønsker at optimere. En evig jagt på at blive dygtigere og levere bedre præstationer. Opgaver, der derimod har afgrænsede og opnåelige mål, virker til at bringe langt mere glæde i de unges liv, da deres præstation pludselig bliver tilstrækkelig.
7. Hotspot: Arbejdslivet i fremtiden
Med alle de muligheder, som verden bringer, har de unge store drømme om at finde netop det arbejde, som vil bringe glæde i deres liv. De ønsker en hverdag der er spændende og interessant samtidig med, at de ikke arbejder hele deres liv væk. For mange af de unge, som forskerne har mødt, er den kollektive arbejdsindsats overraskende vigtig. Mange unge prioriterer altså den kollektive kvalitet frem for det individuelle fokus.
Rapportens konklusion
Forskernes endelige rapport er langt mere nuanceret og med mange flere delkonklusioner, end en enkelt artikel kan indeholde. Men hvis man koger rapporten ned, vil 2 tendenser springe i øjnene.
For det første er det tydeligt, at unge bekymrer sig meget om deres egen selvoptimering og individuelle livsprojekter. Ofte drejer dette sig om emner som uddannelse, sociale relationer og arbejde – elementer af livet, som er svære at måle sin succes på, og som man konstant føler, at man kan optimere.
Men derudover lader det til, at unge på trods af deres higen efter selvoptimering lægger stor værdi i fællesskaber. De unge finder stor lykke i kollektive oplevelser, hvor fokusset skifter fra ‘jeg’ til ‘vi’. Deres drømme om fremtiden indebærer oftest en form for fællesskab. I den forbindelse præsenterede forskerne begrebet “et levbart liv”. Et levbart liv er ikke noget, man som enkeltindivid kan lykkes eller mislykkes med. Det er i højere grad en form for kollektiv trivsel, hvor lykken ikke blot udspringer af individuelle præstationer.
Kilde: Levbare ungdomsliv: Om unges bestræbelser på at trives
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at booke en tid til samtale via vores sikre email: terapi@minterapi.dk
De bedste hilsner
Psykolog Siri Wessel Wetlesen
Specialpsykolog og specialist i psykoterapi
Skrevet af studentermedarbejder, Ida Ankerstjerne Rothaus
