Du har forberedt dig i flere dage, og du har styr på alle spørgsmål. Men når du træder ind i eksamenslokalet begynder dit hjerte at slå hurtigere, du har svedige håndflader og du kan ikke tænke klart. Eksamensangst er et velkendt fænomen blandt unge, og det er en svær størrelse af håndtere, fordi frygten i sig selv er irrationel. Men hvad er eksamensangst helt præcist?
Forskellen på nervøsitet og eksamensangst
Når man går til eksamen er det helt normalt at blive nervøs. Pulsen stiger og man kan mærke sommerfuglene i maven. Nervøsitet er i sig selv en positiv reaktion, da den hjælper os til at præstere bedre. Når vi bliver nervøse udgives hormonet adrenalin, vi får en hurtigere reaktionsevne og vores indlæringsevne bliver bedre. For langt størstedelen af alle unge skoleelever er nervøsiteten altså et ganske postivt redskab. Problemet med nervøsitet opstår, når den udvikler sig til en reel angst. Hvis man har eksamensangst, vil kroppen ikke reagere positivt på stressen, men den vil derimod gå i alarmberedskab, fordi den reelt tror, at der er fare på færde. Det er forskelligt fra person til person, hvordan eksamensangsten kommer til udtryk. Nogle oplever allerede angsten når eksamen bliver omtalt, imens eksamensangsten for andre først kommer til udtryk, når de sætter sig ved det grønne bord.
Hvordan reagerer kroppen?
Når kroppen står overfor en farlig situation, mener man, at den enten kæmper, flygter eller fryser. I eksamensituationer kan dette vise sig på flere måder. Mange oplever, at ‘klappen går ned’, altså at man ud af det blå ikke kan huske det, som man har læst op på i ugevis. I forlængelse af dette, oplever nogle også, at de pludselig begynder at tænke på alt andet end eksamen – hvad skal de have til aftensmad? Hvad skal de i weekenden? Nogle fortolker dette som en af kroppens mange copingmekanismer (måder hvorpå kroppen bevidst eller ubevist forsøger at håndtere stressfulde situationer), fordi hjernen prøver at fjerne fokus fra eksamenssituationen.
Når man har eksamensangst kan man ofte have svært ved at styre trangen til tårer. Dette kan i momentet være frustrerende, fordi det fjerner ens fokus på at præstere bedst muligt. I virkeligheden er det bare kroppens fysiske reaktion på ens stresssituation. Nogle gange er der ikke sammenhæng mellem ens mentale og fysiske tilstand. Det kan være, at man græder imens eksamenen egentlig går super godt. For nogle går klappen fuldkommen ned, selvom kroppen egentlig er rolig. Dette kan for mange være frustrerende, fordi man ikke føler, at man kan gøre noget. Det er helt okay og meget normalt.
Hvad kan man gøre ved eksamensangst?
Eksamensangst opstår af mange forskellige grunde. Måske føler man et stort forventningspres fra sin familie, sine venner eller sig selv. Måske har man svært ved faget i sig selv, og bliver derfor nervøs for eksamen, fordi man frygter, at det vil gå dårligt. Uanset hvad, kan det være en god ide at fortælle sin lærer om eksamensagsten. På denne måde kan læreren nemmere hjælpe dig, hvis du begynder at køre af sporet. Det kan også være en hjælp at finde nogle strategier, som kan hjælpe dig, hvis du går i stå. Det kan være en formulering, der giver dig noget tænketid, hvis klappen går ned. For nogle er der også en hjælp, at have noget med til eksamen, som du kan pille ved, imens du snakker – en hårelastik, lærertyggegummi osv. Husk på, at det er helt normalt at have eksamensangst. Det er ubehageligt for stort set alle, at blive vurderet ud fra meget få parametre. Heldigvis måler eksamen ikke, hvor godt et menneske du er, men derimod noget så ligegyldigt som paratviden og præstation under pres. Din lærer har 100 procent haft mange elever med eksamensangst, og de ønsker dig kun det bedste.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at booke en tid til samtale via vores sikre email: terapi@minterapi.dk
De bedste hilsner
Psykolog Siri Wessel Wetlesen
Specialpsykolog og specialist i psykoterapi
Skrevet af studentermedarbejder, Ida Ankerstjerne Rothaus
