Kan vi multitaske?

Hjerne, Livet

Kan vi multitaske?

I vores moderne samfund er multitasking næsten blevet et must. Vi får konstant nye notifikationer og indtryk samtidig med, at vi koncentrerer os om en opgave. Men kan vi egentlig multitaske? Hvad er multitasking? Når vi multitasker, arbejder vi ikke faktisk på flere opgaver samtidig. I stedet “task-switcher” hjernen, hvilket betyder, at den hurtigt skifter […]

I vores moderne samfund er multitasking næsten blevet et must. Vi får konstant nye notifikationer og indtryk samtidig med, at vi koncentrerer os om en opgave. Men kan vi egentlig multitaske?

Hvad er multitasking?

Når vi multitasker, arbejder vi ikke faktisk på flere opgaver samtidig. I stedet “task-switcher” hjernen, hvilket betyder, at den hurtigt skifter fokus fra én opgave til en anden. Det virker smart, og vi føler selv, at vi får udrettet mere – men dette er ikke helt rigtigt. Forskning har vist, at hver gang hjernen skifter mellem opgaver, mister vi små bidder af tid og fokus. Dette kaldes “switch-cost” – en mental omkostning, der både reducerer effektivitet og nøjagtighed. Alt dette sker i præfrontal cortex, den del af hjernen, som er ansvarlig for komplekse beslutninger og planlægning.

Kan vi rent faktisk multitaske?

Når hjernen multitasker, altså lynhurtigt skifter fokus mellem opgaver, bruger den meget energi. Derfor kan vi heller ikke multitaske i lang tid af gangen. Derudover viser forskernes forsøg, at effektiviteten pr. opgave er lavere, end hvis man kun havde fokuseret på denne ene opgave, fordi hjernen er mere tilbøjelig til at begå fejl. Derved er multitasking faktisk en dårlig ide, fordi effektiviteten er lav og energiforbruget er højt.

Dog er der visse situationer, hvor hjernen fint kan multitaske. Hvis den ene opgave er automatiseret, som fx. at gå en tur, kan hjernen ofte håndtere en mere krævende opgave samtidig, som fx. at lytte til en podcast. Eftersom automatiserede opgaver udføres i det område af hjernen kaldet basalganglierne, mens komplekse opgaver håndteres i præfrontal cortex, behøver hjernen ikke at “task-switch”.

Kilde: Asana

ADHD-hjernens dobbeltfokus

Selvom neurotypiske hjerner ikke får et stort udbytte af multitasking, er der andre hjerner, som dagligt bruger multitasking. ADHD-hjerner har nemlig den egenskab, at de kan have dobbeltfokus. Dobbeltfokus er en teknik, som egentlig bunder i en ADHD-strategi. Grundet ADHD-hjernens nedsatte virkning af signalstoffer, kan det være svært for folk med ADHD at holde koncentrationen, hvis det ikke interesserer dem. Men her har man fundet ud af, at det kan være en hjælp, hvis de får lov samtidig at lave en anden aktivitet. Et eksempel kunne være, at ser en youtubevideo, imens de skriver en opgave.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at booke en tid til samtale via vores sikre email: terapi@minterapi.dk eller på telefonnummer 30911771

De bedste hilsner,

Psykolog Siri Wessel Wetlesen

Specialpsykolog og specialist i psykoterapi

Psykologklinik i hjertet af Hellerup

Skrevet af studentermedarbejder, Ida Ankerstjerne Rothaus

Post Tags :

#Hjerne, #Multitasking, #Switchcost, #Taskswitch

Søg i vores artikler

Modtag gratis vores ADHD - ebog: "Gør din ADHD til din Superpower"

Specialpsykolog Siri Wessel Wetlesen

Det vigtigste for mig er, at du føler dig velkommen og tryg i psykologrummet. Samtidig med at du bliver udfordret og udvikler dig igennem samtalerne!

MinTerapi anvender cookies. Cookies indeholder information, som kan bruges til f.eks. statistik, registrering af hvilken browser en bruger benytter, m.v. Den information, vi indsamler via cookies, bliver udelukkende brugt internt i MinTerapi. En cookie på MinTerapi kan ikke indsamle oplysninger på din computer, og den kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Hvis du ikke er interesseret i, at cookies bliver lagret på din computer, skal du ændre indstillinger i din browser.  Læs mere