I den offentlige debat er der pt. stor fokus på diagnosticeringen af ADHD. Dette udspringer af, at der over de seneste år har været en markant stigning af ADHD-diagnosticeringer landet rundt. Der er faktisk sket en fordobling af voksne, der bruger ADHD-medicin fra 2001 til 2021. På de sociale medier bliver ADHD-symptomerne ofte simplificeret, og dette kan få nogle mennesker til at tro, at ADHD bliver overdiagnosticeret. Har alle ikke ADHD?
Hvad er ADHD
ADHD er en forkortelse af “Attention Deficit Hyperactivity Disorder”. Med andre ord er ADHD kendetegnet ved uopmærksomhed, impulsivitet og hyperaktivitet. Symptomerne kan være meget forskellige for drenge og piger, og symptomerne kan udvikle sig gennem livet. Generelt har ADHD-hjernen en nedsat virkning af signalstoffer, hvor særligt dopamin spiller en vigtig rolle. Dopaminen er det signalstof, som motiverer os. Dopaminniveauet hos ADHD-hjerner svinger meget, og det betyder, at man enten kan arbejde med 100 km/t eller være total dvask. ADHD-hjernen bliver nogle gange beskrevet som popcornhjernen – der er en masse ideer og kreativitet, men lige pludselig glemmer man det, fordi man får et nyt indtryk eller ide.
Hvordan bliver ADHD diagnosticeret?
ADHD er en arvelig diagnose, som du fødes med. Dog kan man godt få ADHD, selvom diagnosen ikke er nedarvet fra familien – sandsynligheden for at få ADHD er dog langt større, hvis dine forældre har det. Uheldige påvirkninger under graviditeten som alkohol, rygning og infektioner øger sansynligheden for at barnet får ADHD. For at blive diagnosticeret, skal symptomerne på ADHD være til stede inden syvårsalderen. Derfor kan det være svært at diagnosticere voksne, hvis de ikke har en pårørende, som kan fortælle om deres opførsel som barn. Diagnosen ADHD må stilles af en psykiater, en specialpsykolog og en psykolog med speciale i psykopatologi. Udredning af ADHD er en kompleks opgave, da de fleste symptomer også kan ligne andre diagnoser – både fysiske og psykiske. Udredning kan derfor være en lang proces, da ADHD ikke er en diagnose, som blot kan stilles efter en enkelt samtale.
Hvem bliver diagnosticeret?
De seneste år har der været mange voksne, som har fået diagnosticeret ADHD. Dette hænger sammen med en dybere forståelse for diagnosen samt en større opmærksomhed i samfundet på diagnosens nuancer. Tidligere har ADHD været stigmatiseret som en diagnose, der udelukkende beskrev drenge, der ikke kunne sidde stille på stolen. Nu ved man dog, at ADHD viser sig meget forskelligt for drenge, piger, mænd og kvinder. Blandt andet vokser mange fra hyperaktivteten, selvom den var til stede som barn. Derudover begynder flere forældre til børn med ADHD at blive diagnosticeret, fordi sandsynligheden for, at de også har ADHD er stor, eftersom det er arveligt.
Man ser også, at mange flere kvinder bliver diagnosticeret med ADHD. Piger med ADHD bliver ofte overset, fordi de søger ind i sig selv og ikke nødvendigvis fylder meget i klassen. ADHD hos piger bliver opdelt i 4 undergrupper: Den stille ADHD-pige, den impulsive ADHD-pige, den hyperfokuserede ADHD-pige og den kombinerede type. Det kan du læse mere om her:
Misinformation på sociale medier
Sociale medier kan være et fantastisk sted at dele viden og aftabuisere emner som eksempelvis ADHD. Det kan for rigtig mange være rart at finde et fællesskab, som deler de samme oplevelser og udfordringer. Dog florerer der mange myter og misinformation om ADHD på det sociale medie TikTok. I en ny undersøgelse, har forskerne opdelt de 100 mest populære videoer om ADHD i katagorierne: Misledende, brugbare eller subjektiv oplevelse. Her fandt forskerne ud af, at halvdelen af de 100 mest populære videoer indeholdte direkte misledende information. Videoerne var nemme at forstå, men informationen om ADHD var ofte simplificeret i en sådan grad, at de kunne virke misledende. Det kan føre til, at mange får indtrykket af, at alle har ADHD, hvilket risikerer at udviske forståelsen af de reelle udfordringer, som diagnosen indebærer.
Kilde: https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC9659797/
Vil du vide mere?
Du er også velkommen til at booke en tid til samtale via vores sikre email: terapi@minterapi.dk eller på telefonnummer 30911771
De bedste hilsner,
Psykolog Siri Wessel Wetlesen
Specialpsykolog og specialist i psykoterapi
Skrevet af studentermedarbejder, Ida Ankerstjerne Rothaus
