Hvad driver adrenalin-junkies?

Dopamin, Hjerne, Travel

Hvad driver adrenalin-junkies?

Vi kender dem alle sammen. De vovehalse som ikke tøver ét sekund, før de springer i faldskærm, bungeejumper eller svømmer med hajer. Hvordan kan det være, at mennesker har så forskellige behov for adrenalin? Svaret finder vi i psykologien hos det individuelle menneske. Hvad er adrenalin-junkies? Adrenalin-junkies er et kælenavn for den type mennesker, som […]

Vi kender dem alle sammen. De vovehalse som ikke tøver ét sekund, før de springer i faldskærm, bungeejumper eller svømmer med hajer. Hvordan kan det være, at mennesker har så forskellige behov for adrenalin? Svaret finder vi i psykologien hos det individuelle menneske.

Hvad er adrenalin-junkies?

Adrenalin-junkies er et kælenavn for den type mennesker, som elsker fart, ekstremer og adrenalin. Nogle kalder dem modige, andre kalder dem dumdristige. For adrenalin-junkies er spændingen dragende, og de søger aktivt oplevelser, som kan virke skræmmende for andre. Selvom det virker som om, de ikke overvejer potentielle konsekvenser, kan adrenalin-junkies sagtens være de mest velovervejede mennesker. Forskellen på ‘normale mennesker’ og adrenalin-junkies ligger blandt andet i vores medfødte optimale stimulationsniveu.

OSN – Optimale stimulationsniveau

OSN er en psykologisk teori, der blev udviklet af den polske-amerikanske psykolog Kazimierz Dabrowski. Der menes, at mennesker har en naturlig tendens til at søge et bestemt niveau af stimulering eller aktivering. Det optimale stimulationsniveau kan påvirkes af forskellige faktorer – herunder genetik, personlighedstræk og tidligere erfaringer. For eksempel kan en person med et højt OSN elske ekstremsport, mens en person med et lavt OSN foretrækker fordybelse og rolige situationer. Denne teori kan derfor være med til at forklare, hvorfor nogle mennesker naturligt er draget af mere intense situationer. Men alligevel virker adrenalin-junkies til slet ikke at blive skræmte i åbentlyse farlige situationer?

Hvad driver adrenalin-junkies?

I et interview med GBH fortæller universitetsprofessoren i psykologi, Ken Carter, at de såkaldte adrenalin-junkies ikke decideret søger selve adrenalinen, men derimod fornemmelsen. Mennesker er nemlig født med, og udvikler, forskellige niveauer af stresshormonet kortisol, som udløses i kæmp-eller-flygt-situationer. Så mennesker med et lavt OSN vil naturligt have et højere kortisolniveau i kroppen, og de vil derfor ikke have behovet for at søge endnu mere gennem vilde oplevelser. Derimod har mennesker med et højt OSN et lavt niveau af kortisol, og deres kroppe opfatter altså ikke situationen som værende lige så farlig, som andre gør. Ken Carter fortæller også at “During those highly chaotic experiences, they excrete more dopamine and less cortisol. So, those really dangerous seeming things for the rest of us seem more exciting and less scary to them”. Med andre ord er der altså en reel forskel på, hvordan både hjernen og kroppen opfatter forskellige situationer fra menneske til menneske.

Kilde: https://www.wgbh.org/news/national/2023-06-27/the-psychology-of-adrenaline-junkies-why-do-people-put-their-lives-at-risk-for-fun

Adrenalin-junkies er vigtige i samfundet

Rent evolutionært giver det god mening, at mennesker har forskellige tolerancer for højintense situationer. Adrenalin-junkies er nemlig perfekte kandidater til at arbejde som sprogofficer, ambulanceredder, redningsdykkere eller brandmand. Det ville personer med lavt OSN som regel slet ikke kunne holde til, fordi de ikke vil handle rationelt, fordi de bliver overvældet. Derfor nyder samfundet rigtig godt af, at der render et par vågehalse rundt, der gør alle andre lidt småbekymrede.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at booke en tid til samtale via vores sikre email: terapi@minterapi.dk

De bedste hilsner

Psykolog Siri Wessel Wetlesen

Specialpsykolog og specialist i psykoterapi

Skrevet af studentermedarbejder, Ida Ankerstjerne Rothaus

Post Tags :

#Adrenalin, #Adrenalinjunkie, #Kortisol, #Minterapi, #OSN, #Stress

Søg i vores artikler

Modtag gratis vores ADHD - ebog: "Gør din ADHD til din Superpower"

Specialpsykolog Siri Wessel Wetlesen

Det vigtigste for mig er, at du føler dig velkommen og tryg i psykologrummet. Samtidig med at du bliver udfordret og udvikler dig igennem samtalerne!

MinTerapi anvender cookies. Cookies indeholder information, som kan bruges til f.eks. statistik, registrering af hvilken browser en bruger benytter, m.v. Den information, vi indsamler via cookies, bliver udelukkende brugt internt i MinTerapi. En cookie på MinTerapi kan ikke indsamle oplysninger på din computer, og den kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Hvis du ikke er interesseret i, at cookies bliver lagret på din computer, skal du ændre indstillinger i din browser.  Læs mere