Autisme er meget mere end en diagnose – det er en anderledes måde at opleve verden på, fuld af styrker og nuancer. Desværre lever myterne om autisme videre og skygger for en mere balanceret forståelse. Vi vil kaste et blik på, hvordan autisme kan være en kilde til både udfordringer og imponerende evner.
Hvad er autisme?
Ifølge de nyeste undersøgelser har mindst 65.000 danskere en registreret autismespektrumforstyrrelses-diagnose. Dette svarer til, at 1,1 procent af befolkningen. Autisme er kendetegnet ved en anderledes og ofte forsinket udvikling inden for socialt samspil, kommunikation, adfærd og interesser. Det indebærer bl.a., at personer med autisme kan have udfordringer med at leve sig ind i, hvad andre tænker og føler. De kan have vanskeligheder med at forstå, hvorfor andre handler, som de gør. Derfor kan det være svært for dem at navigere i sociale situationer, hvilket ofte fører til misforståelser. Ved autisme taler man om et spektrum, dvs. at man kan være ramt på forskellig vis, og hverdagen påvirkes forskelligt.
Hvordan viser autisme sig?
Ved en autismespektrumforstyrrelse, har man i højere eller mindre grad vanskeligheder med sociale interaktioner og social kommunikation, samt afgrænsede interesser og et adfærdsmønster, der er præget af gentagelser. Autisme skyldes (formentlig) forandringer i hjernens udvikling. Forandringerne er medfødte og viser sig ofte tidligt i barndommen. Dette betyder, at barnet kan have store problemer med sit sprog og at kommunikere med sine forældre og andre voksne. Barnet kan ikke tyde andre børns opførsel, når de skal lege sammen, og det har ofte selv en ensom legeadfærd.
Op til 15 procent har det, man kalder savant-færdigheder. Det vil sige særlige evner som fx. ekstraordinær god hukommelse eller usædvanlige evner inden for matematik, musik og kunst. I de fleste tilfælde skal børn og unge med en autismespektrumforstyrrelse træne og arbejde hårdt for at omsætte talent til brugbare færdigheder i hverdagen.
Autisme og høj begavelse
Når en person både har en autismespektrumforstyrrelse og høj begavelse, viser autismen sig ofte anderledes udadtil. I disse tilfælde vil de ofte gøre brug af deres stærke intellektuelle kompetencer til at kompensere for de udfordringer, som diagnosen fører med sig. Derfor kan det være meget svært for neurotypiske hjerner at forstå, at personen stadig har autisme, selvom de ikke passer ind i stereotypen for folk med autisme. Mange højtbegavede kan ofte gå en hel arbejdsdag og blende komplet ind i sin omgangskreds, fordi de har lært at kompensere for deres udfordringer. Mange oplever til gengæld også at blive enormt udkørte, når de kommer hjem og kan slappe af. Her har de simpelthen opbrugt alt deres energi på maskere deres autisme.
Piger og kvinder med autisme
Forskning viser ikke forskelle i de kliniske symptomer på autismespektrumforstyrrelse hos kønnene. Alligevel bliver drenge ti gange oftere end piger henvist til diagnostisk udredning. Dette kan skyldes, at man ikke er opmærksom på, at piger og kvinder kan have symptomer på autisme, der kommer til udtryk på en anden måde end hos drenge. Piger og kvinder med autisme med en begavelse inden for normalområdet er generelt bedre end drenge/mænd til at udvikle mestringsstrategier, og til at kompensere for og skjule deres vanskeligheder. Pigerne har typisk en mere socialt acceptabel legeadfærd end drenge. Den sociale adfærd og imitationen foregår dog uden en grundlæggende forståelse for de underliggende sociale mekanismer. Det kan have store sociale konsekvenser for pigerne, der bliver udmattede, angste og stressede i løbet af en dag
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at booke en tid til samtale via vores sikre email: terapi@minterapi.dk
De bedste hilsner
Psykolog Siri Wessel Wetlesen
Specialpsykolog og specialist i psykoterapi
