Hvilken autisme-type er du? (Ja, det er et trick-spørgsmål)
Har du nogensinde tænkt over, at autisme ikke bare er én ting? Selvfølgelig har du det – din analytiske hjerne lever for at kategorisere og forstå verden omkring dig. Men hey, bare rolig – du er ikke alene. Det her indlæg er til dig. Og ja, det er lidt clickbait, men vi lover at levere substansen også.
April er Autism Awareness Måned – og det fejrer vi med lidt ekstra fokus på, ja… autisme! Og nej, det handler ikke om at presse mennesker ned i kasser, men om at skabe forståelse for det kæmpe spektrum, autisme faktisk er. Findes der faktisk autisme-type (r)?
Fra Aspergers til Autismespektrumforstyrrelse – hvad skete der lige dér?
Hvis du voksede op i 90’erne eller 00’erne, har du måske hørt ordet Aspergers Syndrom. Måske fik du selv diagnosen. Eller måske blev du kaldt “lidt speciel” eller “en ener”. I dag findes den diagnose ikke længere i det officielle diagnosesystem. Den er blevet en del af det, vi nu kalder Autismespektrumforstyrrelse.
I gamle dage skelnede man mellem Infantil Autisme og Aspergers ud fra, om sproget udviklede sig “normalt” før barnet fyldte tre år. Hvis sproget kom som forventet, blev det kaldt Aspergers. Hvis ikke – Infantil Autisme.
Men i virkeligheden? Det er ikke så sort/hvidt. Mange med det, der tidligere blev kaldt Aspergers, kan kæmpe lige så meget som personer med infantil autisme – bare med andre ting. Så måske var det på tide, vi gik væk fra den lidt forsimplede opdeling.
Det store spektrum – og hvorfor én størrelse ikke passer alle
Autisme er ikke en lineær skala. Det er ikke “lidt autistisk” i den ene ende og “meget autistisk” i den anden. Det er mere som et farvespektrum, hvor forskellige nuancer overlapper og blander sig. Men for at kunne navigere i det, bruger psykiatrien i dag en inddeling i tre sværhedsgrader:
- Mild grad: Du klarer meget selv, men har brug for lidt støtte – især i sociale sammenhænge eller med overgange og struktur.
- Moderat grad: Du har brug for regelmæssig støtte i din hverdag. Det kan være i form af specialpædagogisk hjælp, støttepersoner eller tilpasninger i skole og arbejde.
- Svær grad: Du har brug for daglig støtte og bor måske på et bosted. Omkring 30% af personer med autisme har også en intellektuel funktionsnedsættelse, der betyder, at de ikke kan leve selvstændigt.
Det er vigtigt at forstå, at der ikke findes én rigtig måde at “være autist” på. Der findes mange.
https://riseupforautism.com/blog/autism-levels-and-types
Højtfungerende betyder ikke problemfri
Du har sikkert hørt udtrykket “højtfungerende autist”. Det bruges ofte om personer, der klarer sig godt fagligt, måske har et job, måske virker “normale” ved første øjekast. Men pas på den fælde – for det, man ikke ser, kan være lige så svært som det, man ser.
Mange såkaldt højtfungerende autister kæmper med:
- Social udmattelse efter kontakt med andre
- Sensoriske udfordringer (lyde, lys, berøring)
- Angst, stress og depression
- Maskering – altså at gemme sine autistiske træk væk for at passe ind
Bare fordi du kan fungere i en verden, der ikke er indrettet til dig, betyder det ikke, at det er let.
Aspergers Syndrom(Åbner i en ny browserfane)
Så… hvilken autisme-type er du?
Det korte svar? Du er din egen type. Måske genkender du dig selv i noget af det ovenstående – måske i det hele, måske i intet. Autisme er ikke en ensartet oplevelse, men en individuel rejse. Det vigtigste er ikke, hvilken “type” du er – men at du forstår dig selv, og at dem omkring dig forsøger at forstå dig også.
Autisme er ikke en fejl i systemet – det er et andet operativsystem.
Autisme og ADHD(Åbner i en ny browserfane)
Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere?
Du er meget velkommen til at booke en samtale via vores sikre e-mail: terapi@minterapi.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig.
De bedste hilsner,
Psykologerne i Psykologklinikken MinTerapi i Hellerup, tæt på København
