Forskningen i ADHD og autisme afslører vigtige forskelle i opmærksomhed og hjernens funktion.
Opmærksomhedsproblemer forbindes ofte med ADHD – og til tider også med autisme. Men hvad er egentlig forskellen? Og hvorfor virker det nogle gange, som om de to diagnoser flyder sammen?
Et nyt forskningsstudie har dykket ned i netop dette spørgsmål – og afslører vigtige forskelle mellem ADHD og autisme, især når det gælder opmærksomhed og eksekutive funktioner (hjernens “chef-funktioner”).
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29511887
Hvad undersøgte forskerne?
De fleste tidligere studier har fokuseret på komplekse eksekutive funktioner hos børn med ADHD og autisme, men har ofte overset de helt grundlæggende opmærksomhedsfunktioner. Det er lidt som at sammenligne folk på marathon-niveau uden at tjekke, om de faktisk kan snøre løbeskoene først.
I dette studie blev fire grupper af børn sammenlignet:
- Børn med ADHD, kombineret type (ADHD-C) – altså både uopmærksomhed og hyperaktivitet
- Børn med ADHD, overvejende uopmærksom type (ADHD-I) – dem der ofte bliver kaldt “drømmere”
- Børn med autisme uden samtidig ADHD-diagnose (ASD-)
- Typisk udviklede børn (TD) uden nogen diagnose
Forskerne testede både grundlæggende opmærksomhed (som delt opmærksomhed, vedvarende opmærksomhed m.m.) og de mere komplekse eksekutive funktioner (som impulskontrol, arbejdshukommelse, planlægning osv.) – alt sammen med afsæt i en omfattende model for opmærksomhed udviklet af van Zomeren og Brouwer.
ADHD-Bog: Opmærksomhed og Hukommelse(Åbner i en ny browserfane)
Hvad fandt de ud af?
Resultaterne var ret tydelige – og interessante:
Børn med ADHD-C var mest påvirkede. De havde markante vanskeligheder med eksekutive funktioner sammenlignet med både autismegruppen og den typisk udviklede kontrolgruppe. Særligt havde de svært ved interferencekontrol – altså evnen til at filtrere irrelevante informationer fra og fokusere på det vigtige.
Børn med autisme (ASD-) havde derimod særlige vanskeligheder med delt opmærksomhed – altså evnen til at have opmærksomhed flere steder samtidig (fx lytte og skrive samtidig). Det var en mere grundlæggende opmærksomhedsvanskelighed, som ikke blev delt med ADHD-grupperne.
ADHD-I viste en anden profil end ADHD-C. Det er vigtigt, for det peger på, at ADHD ikke bare er “mere eller mindre” af det samme – men at subtyperne faktisk har forskellige neuropsykologiske mønstre.
Og måske mest overraskende:
Symptomernes sværhedsgrad (fx hvor uopmærksom eller hyperaktiv man er) forudsagde ikke hvor påvirket ens opmærksomhed og kognitive funktioner var – hverken på tværs af grupperne eller inden for dem.
Hvad betyder det i praksis?
Studiet udfordrer den ofte udbredte idé om, at autisme og ADHD blot ligger på et slags “kontinuum” – med autisme i den ene ende og ADHD i den anden. I stedet peger resultaterne på, at der er klare og unikke opmærksomhedsprofiler for hver diagnose og subtype.
Med andre ord: En person med ADHD-C har ikke bare “mere” opmærksomhedsproblemer end en med ADHD-I eller autisme – det er andre typer problemer. Det kræver derfor også forskellige former for støtte og behandling.
Hvorfor er det vigtigt?
Når vi forstår forskellene bedre, kan vi:
- Give mere præcise diagnoser
- Skræddersy støtte og indsatser til det, den enkelte faktisk har brug for
- Undgå at overse børn, der maskerer deres vanskeligheder – især dem med ADHD-I eller autisme, hvor problemerne ikke altid er synlige
Kloge børn – Høj begavelse hos børn(Åbner i en ny browserfane)
Konklusion: Samme ord – forskellige hjerner
“Problemer med opmærksomhed” dækker over meget. For nogle handler det om at være let afledelig, for andre om at kæmpe med at holde flere bolde i luften. Derfor er man typisk let afledelig, og man kan ofte føle, at man keder sig, hvis der ikke sker noget nyt omkring én.
Let afledelighed – det mest misforståede symptom på ADHD
“Kan du ikke bare tage dig sammen og koncentrere dig?”
Let afledelighed handler ikke om dovenskab eller manglende vilje. Det handler om, hvordan hjernen filtrerer information.
I en typisk hjerne fungerer opmærksomhed som et spotlight: Den kan fokusere på én ting og ignorere resten. I en hjerne med ADHD? Spotlightet flakker – eller rettere: Hele scenen bliver oplyst. Alt bliver vigtigt. Alt kræver opmærksomhed.
Det betyder, at:
- En summende flue i vinduet kan være lige så distraherende som en matematikopgave
- En samtale i baggrunden kan stjæle opmærksomheden fra det, du selv prøver at sige
- Tanker og idéer afbryder hinanden, før du når at færdiggøre én af dem
Og det er ikke kun udefrakommende lyde eller bevægelser. Det kan også være dine egne tanker, følelser eller kropsfornemmelser. ADHD-hjernen har svært ved at sortere – og derfor bliver alt lige vigtigt.
Det usynlige kaos
Det er vigtigt at forstå, at let afledelighed ikke altid ser ud som kaos udefra. Mange mennesker med ADHD (særligt piger og kvinder) virker rolige og stille – men indeni foregår der en konstant kamp for at fokusere. Som at forsøge at høre én stemme i et rum med ti radioer, der spiller samtidig.
Forskning som denne hjælper os med at nuancere billedet – og huske, at diagnoser som ADHD og autisme måske deler ord, men ikke nødvendigvis hjernefunktion.
Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere?
Du er meget velkommen til at booke en samtale via vores sikre e-mail: terapi@minterapi.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig.
De bedste hilsner,
Psykologerne i Psykologklinikken MinTerapi i Hellerup, tæt på København