Maskering – når du spiller normal så længe, at du glemmer, hvem du er
Kender du til maskering? Har du nogensinde følt, at du spiller en rolle? At du hele tiden forsøger at sige det rigtige, gøre det rigtige og virke “helt almindelig” – men når du kommer hjem, er du udmattet, irritabel og har brug for total stilhed i tre timer?
Velkommen til maskeringens verden. Det er et af de mest almindelige – og mindst forståede – fænomener for mennesker med autisme.
Hvad er maskering?
Maskering betyder kort sagt, at man forsøger at skjule sine autistiske træk for at passe ind i omgivelserne. Det kan være bevidst eller helt ubevidst. Mange har gjort det så længe, at det føles som en naturlig del af ens identitet.
Eksempler på maskering kan være:
- At tvinge sig selv til øjenkontakt, selvom det føles ubehageligt
- At undertrykke stimming (som fx at vippe med foden, vride hænderne, nynne eller rocke frem og tilbage)
- At øve samtaler og sociale situationer i hovedet på forhånd
- At smile og nikke, selvom man ikke forstår, hvad der bliver sagt
- At imitere andres kropssprog, toneleje eller mimik for at virke “normal”
Og det værste? Mange er rigtig gode til det. Så gode, at omgivelserne aldrig ser, hvor hårdt det er. Så gode, at selv fagfolk overser autisme – især hos piger, kvinder og ikke-binære personer.
Hvorfor masker vi?
Fordi vi vil passe ind. Fordi vi gerne vil undgå at blive mobbet, misforstået, ekskluderet eller latterliggjort. Fordi vi har lært, at vores naturlige måde at være på ikke er “rigtig”. Og fordi det ofte er lettere at lade som om end at forklare, hvorfor man har det, som man har det.
https://www.autism.org.uk/advice-and-guidance/topics/behaviour/masking
Men maskering har en pris.
Når maskering bliver for tung
Maskering kan føre til:
- Udmattelse: Når du bruger al din energi på at virke normal, er der ikke meget tilbage til faktisk at være dig selv.
- Angst og depression: Følelsen af at være “forkert” og konstant præstere kan sætte sig som en grundlæggende uro og tristhed.
- Identitetsforvirring: Når du altid justerer dig selv efter omgivelserne, kan du miste fornemmelsen af, hvem du egentlig er.
- Burnout: Autistisk burnout er ikke bare træthed – det er en kollaps-tilstand, hvor du ikke længere kan maskere, fungere eller være i verden, som du plejer.
Hvad kan man gøre?
Først og fremmest: Bliv bevidst om din maskering. Prøv at lægge mærke til, hvornår du skruer op eller ned for dig selv, og hvordan det påvirker dig bagefter.
Herefter:
- Tillad dig selv at være autentisk – bare lidt ad gangen. Måske kan du stime frit derhjemme. Måske kan du sige “jeg har brug for en pause” i stedet for at presse dig selv.
- Find trygge rum hvor du ikke behøver maskere. Det kan være et online fællesskab, en ven, eller en terapeut med forståelse for autisme.
- Snak om maskering – jo mere vi taler om det, jo lettere bliver det at tage masken af uden skam.
- Vær nænsom mod dig selv – det her er ikke en nem rejse. Det tager tid at aflære et livs mønster.
Du er ikke svag – du er bare ærlig
Maskering er ikke kun en overlevelsesstrategi – det er også et tegn på, hvor meget du har overlevet. Men du har ikke brug for at præstere for at være elsket. Du har ret til at eksistere som dig selv – hele dig. Med dine lyde, dine særinteresser, dine behov og dine grænser.
At tage masken af er ikke en svaghed. Det er styrke. Det er frihed. Og måske – bare måske – er det første skridt mod at finde hjem i dig selv.
Strategier til at holde dig i balance(Åbner i en ny browserfane)
Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere?
Du er meget velkommen til at booke en samtale via vores sikre e-mail: terapi@minterapi.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig.
De bedste hilsner,
Psykologerne i Psykologklinikken MinTerapi i Hellerup, tæt på København