Jeg hedder Lise Liv Skovgaard.
Jeg tilbyder individuelle psykologsamtaler, supervision, gruppeforløb og jeg desuden tilbyder online samtaleforløb.
Om mig
Jeg er uddannet psykolog, Cand.Psych. fra Københavns Universitet og autoriseret af Psykolognævnet.
Jeg brænder for at hjælpe mennesker til at forstå sig selv og de strategier, som de bruger i deres liv – både de hensigtsmæssige og de uhensigtsmæssige.
For mig er det en vigtig opgave som psykolog, at du, som klient, får øje på dine egne handlemåder, værdier og livsstrategier i et trygt rum. Når det sker, kan du som menneske beslutte, hvad der skal ske med din nye viden og erkendelse. Vil/skal du acceptere eller forandre og der starter dine egne mulige valg.
Jeg har arbejdet i 20 år med forståelsen af os selv som mennesker og mekanismer i menneskelige relationer. Først som underviser i filosofi, pædagogik og psykologi for undervisere og senere i klinisk praksis som psykolog.
Psykologsamtaler hos mig
I terapiforløb ved mig, arbejder jeg praksisorienteret. Det betyder, at jeg arbejder med konkrete redskaber, som du kan tage med hjem og bruge i din hverdag.
Det er individuelt, hvilke ting der skal arbejdes med i et psykologforløb. For nogle er det erkendelse og måske forandring. For andre er det måske, at lære at leve med det der er og opdage, hvad der virker, så du kan gøre mere af det.
Målet ved et psykologforløb er, at påvirke ét område af dit liv, så du kan opleve, at det har indflydelse på alle områder i dit liv.
Jeg har særlig erfaring med:
- Stress og udbrændthed
- Sorg og tab
- Pårørende til kronisk syge
- Særlig erfaring med kræfteramte og pårørende
- ADHD/ADD, herunder sendiagnostisering
- Autisme
- Angst
- Høj begavelse og de særlige udfordringer der kan være hermed
- Præstationsangst hos kunstnere og performere
- Nervøsitet og præstationsangst
I psykologsamtalerne anvender jeg en integrativ tilgang, som kombinerer flere terapeutiske retninger.
Supervisor
Som supervisor arbejder jeg ligeledes ud fra en bredt funderet ramme med inddragelse af forskellige teoretiske retninger. Jeg er som psykolog og supervisor stærkt forankret i praksis og har fokus på hvordan teoretiske perspektiver anvendes konkret i praksis.
Teoretisk er jeg funderet inden for:
- Eksistentiel terapi (Spørgsmål til livets mening og udfoldelse)
- De nyere kognitive terapier herunder den metakognitive forståelse (En neuropsykologisk forståelse af vores håndertingsmuligheder)
- Mentaliseringsbaseret terapi (Evnen til at forstå egen og andres adfærd ud fra mentale tilstande, som følelser, tanker, behov, mål og grunde)
- Jeg holder mig opdateret med fast supervision og efteruddannelse
Jeg ser frem til at møde dig.
De bedste hilsner
Lise Liv Skovgaard