Alle forældre kender det. Bilen er pakket og hele familien står endelig klar. Men hvor er bamse? Pludselig bryder helvede løs, og dit lille barn får en nedsmeltning over sin manglende bedste ven. Men hvorfor elsker børn bamser så højt? Hvordan det være, at vi alle har dannet tætknyttede bånd til de små fnulrede væsener?
Bamser er tryghed
Bamser er for mange børn en fuldstændig essentiel del af hverdagen. Bamser er lig med tryghed. De er en trofast, pelset makker gennem alle livets udfordringer. Lige fra når barnet skal sove, på tur eller skal afleveres i vuggestue, kan bamsen hjælpe. Når barnet bevæger sig uden for hjemmets fire vægge og forældrenes sikkerhed, kan verden virke stor og farlig. Her er bamsen en vigtig brik i barnets udvikling, da den skaber tryghed og lader barnet udforske verden i højere grad. Derudover dufter bamsen af forældrene og på denne måde, føler barnet sig aldrig helt ude af rækkevidde.
Psykologen Donald Winnicott mener også, at bamser spiller en vigtig rolle i barnets udvikling. Overgangsområdet er den fase, hvor barnet bearbejder forholdet mellem sin indre verden og den ydre realitet. I denne tid fungerer bamsen som et overgangsobjekt, der altid holder barnet i hånden. Bamsen kan trøste og forstå barnet, og det forsvinder ikke på trods af barnets frustrerede angreb. Bamsen fungerer på denne måde som en mellemstation, som barnet kan vende tilbage til, når verden bliver uhyggelig.
Pelsede og snuskede bamser er bedst
Hvorvidt bamsen er en hund, en kanin eller en teddybjørn spiller ikke en rolle, sålænge barnet holder af det. Dog er det vigtigt, at bamsen er pelset. Psykologen Harry Harlow lavede i 1950’erne et forsøg med små rhesusaber, hvor ungerne blev skilt fra deres moder. Her blev de placeret i et bur med to konstruerede abe, der skulle agere som mødre. Den ene abemor var lavet af ståltråd og havde en sutteflaske med mad. Den anden abemor var omhyggeligt dækket af pels (frotté) men havde ingen sutteflaske. Forsøget viste, at når aberne blev skræmt, løb de hurtigt hen til abemoderen, der var dækket af pels. Her faldt de til ro imens de pressede ansigtet mod pelsen. Abeungerne sad kun hos ståltrådsmoderen i de få momenter, hvor de blev nødt til at få mad.
Forsøget viser i et bredere perspektiv, hvor vigtigt et overgangsobjekt er for børn. Når børnene er i vuggestue og blive kede af det, bliver de beroliget af deres bamses duft og bløde pels, som minder børnene om deres forældre.
På gensyn med bamse
Når barnet når en alder, hvor det ind imellem begynder at glemme bamsen rundt omkring, kan man stille og roligt begynde at skille dem ad. Det kan være, at man aftaler, at bamsen bliver liggende i garderoben og kun tages frem, hvis barnet bliver ked af det. Langsomt vil barnet finde tryghed i sig selv og de omsorgspersoner, som barnet er omkring. Man skal dog ikke gemme bamse helt væk. I svære perioder, eller i forbindelse med en evt. tur på hospitalet, kan bamsen findes frem igen og hjælpe barnet ❤️
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at booke en tid til samtale via vores sikre email: terapi@minterapi.dk eller på telefonnummer 30911771
De bedste hilsner,
Psykolog Siri Wessel Wetlesen
Specialpsykolog og specialist i psykoterapi
Skrevet af studentermedarbejder, Ida Ankerstjerne Rothaus