Har du nogensinde tænkt over, hvad der afgør, hvordan vi danner relationer i voksenlivet? Hvorfor er der nogle mennesker, som elsker intimitet, andre der bliver paniske ved uenigheder og nogle, som altid har facade på? Selvom erfaringer og tidligere relationer præger vores liv i høj grad, mener psykologen Mary Ainsworth, at vi alle udvikler os fra barn til at blive en bestemt type
Eksperiment: The Strange Situation
Psykologen Mary Ainsworth var i 1960’erne nysgerrig på børns tilknytning til andre mennesker. Nysgerrigheden førte til det eksperiment, som hun kalder The Strange Situation. Eksperimentet går ud på at undersøge børns reaktion, når deres omsorgspersoner forlader dem i korte momenter. Børnene er i alderen 9-18 måneder gamle og af begge køn.
Eksperimentet i store træk: I starten af eksperimentet leger barnet med sin mor eller far i et værelse. Her ser man, at barnet er trygt og glad. Herefter forklarer forælderen barnet, at de lige kort går uden for døren. Hvordan reagerer barnet? Leger de videre eller bliver de ængstelige? Herefter kommer der en fremmed pædagog ind af døren. Hvordan reagerer barnet? Vil de blive trøstet af pædagogen? Leger de videre? Eller bliver de ved med at være ængstelige? I den sidste del af eksperimentet undersøger man børnenes reaktion, når deres omsorgsperson endeligt kommer ind i rummet. Bliver de glade igen? Bliver de sure? Eller er der nogle, som ignorerer omsorgspersonen?
Resultat af The Strange Situation
Ud fra børnenes reaktion, kunne man inddele dem i 4 grupper:
Tryg tilknytningstype: Basis tillid til verden. Barnet søger kontakt til fremmede og lader sig trøste
Utryg-undgående tilknytningstype: Barnet viser generelt få følelser, ikke opmærksom på omsorgs-personen og lægger en dæmper på følelser, da de har lært, at personen ikke altid er tilgængelig.
Utryg-ængstelig tilknytningstype: Forsigtige og ængstelige. Barnet holder øje med omsorgspersonen og holder sig tæt. Bliver paniske ved adskillelse og svære at trøste. Afvisende overfor fremmede.
Utryg desorganiseret tryghedstype (tilføjet efterfølgende): Uforsigtighed, let ved at blive stresset. Når de er sammen med omsorgspersonen holder de sig tæt, men når de kommer tilbage ignorerer barnet dem
Det er ikke unormalt at være utrygt tilknyttet. Det er kun lidt over halvdelen, som er trygt tilknyttet (65% i amerikansk undersøgelse).
Hvordan præges vores relationer i voksenlivet?
Amerikanerne Cindy Hazan og Philip Shaver blev 20 år senere nysgerrige på, hvordan børnenes tilknytningstype viste sig i deres kærlighedsliv som voksne. 620 personer svarede på forskernes spørgeskema. Der spurgt til de unges erfaringer med kærlighed, deres forestillinger om kærligheden og deres erindringer om deres tidlige forhold til omsorgspersonerne. Undersøgelsen nåede frem til, at der var signifikant sammenhæng mellem personernes erfaringer med + syn på kærligheden og de tilknytningsmønstre de rapporterede, de havde som børn. De overordnede træk var:
Erindringer om forhold til omsorgsperson:
Trygge voksne: Positive erindringer af omsorgspersonen som givende og til at stole på
Utryg-ængstelige voksne: Ambivalente erindringer af omsorgspersonen som både positiv og negativ
Utryg-undgående voksne: Erindringer af omsorgspersonen som kold og afvisende
Forestillinger om kærligheden
Trygge voksne: Stor tillid til andre og tro på varig kærlighed
Utryg-ængstelige voksne: Det er let at blive forelsket, men svært at finde ægte kærlighed
Utryg-undgående voksne: Kærlighed er hverken holdbar eller nødvendig for at blive lykkelig
Erfaringer med kærligheden
Trygge voksne: Positive oplevelser med kærligheden
Utryg-ængstelige voksne: Stærkt optaget af kærlighed, søgen efter enhed, præget af jalousi
Utryg-undgående voksne: Angst for nærhed, præget af jalousi
Undersøgelserne viser dog kun en antagelse om en sammenhæng. Man kan derfor ikke lave en fuldstændig sammenkobling mellems ens tidlige tilknytningstype og udfaldet af ens kærlighedsliv som voksen. Det er vigtigt at huske, at børns medfødte temperament både kan påvirke deres tilknytning til omsorgspersonerne samt deres relation til andre som voksne.
Kilde: Cindy Hazan og Phillip Shaver: Romantic Love Conceptualized as an Attachment Process. Journal of Personality and Social Psychology, 1987, Vol. 52, nr. 3. American Psychological Association s. 511-524.
Hvad kan du tage med herfra?
Det kan være en stor hjælp at kende sin partners tilknytningstype, hvis du vil navigere nemmere i relationen. Hvis din partner for eksempel har en undgående tilknytningstype, kan det forklare, hvorfor de har en tendens til at trække sig ved følelsesmæssige konfrontationer. Dette betyder ikke nødvendigvis, at de er ligeglade, men snarere at de kan have brug for mere plads og tid til at bearbejde deres følelser. Ved brug af samme tankegang kan en partner med en ængstelig tilknytningstype ofte have et større behov for tryghed og bekræftelse. Tilknytningstyperne kan derfor hjælpe med at give svar på, hvordan vi danner relationer.
Det er dog vigtigt at tage forbehold for, at du ikke kan forklare alle et forholdets op- og nedture udelukkende gennem tilknytningsteorier. Mennesker er komplekse, og der er mange andre faktorer, der påvirker dynamikken i et forhold.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at booke en tid til samtale via vores sikre email: terapi@minterapi.dk eller på telefonnummer 30911771
De bedste hilsner,
Psykolog Siri Wessel Wetlesen
Specialpsykolog og specialist i psykoterapi
Skrevet af studentermedarbejder, Ida Ankerstjerne Rothaus
