Kan man blive syg af hjertesorg?

Dating, Følelser, Kærlighed, Sorg

Kan man blive syg af hjertesorg?

Har du prøvet den klassiske hjertessorg? Du har fået knust dit hjerte, og nu gør hele din krop ondt, du har ingen motivation og føler at alt er ligemeget. Det er helt normalt at føle, at man bliver syg af hjertesorg. Men måske er det ikke kun indbildning? Svaret finder vi som en reaktion i […]

Har du prøvet den klassiske hjertessorg? Du har fået knust dit hjerte, og nu gør hele din krop ondt, du har ingen motivation og føler at alt er ligemeget. Det er helt normalt at føle, at man bliver syg af hjertesorg. Men måske er det ikke kun indbildning? Svaret finder vi som en reaktion i hjernen.

Hvordan reagerer urhjernen på et knust hjerte?

Ofte hører man om folk, der reagerer så kraftigt på et kærestebrud, at de føler, at de er blevet syge af hjertesorg. Dette kan for nogle virke lidt dramatisk. Men i virkeligheden reagerer menneskets urhjerne på en alvorlig fare. Hvis man scroller tiden helt tilbage til dengang, hvor man forestiller sig, at mennesker boede i store flokker i grotter, finder man svaret. Dengang var flokken dybt nødvendig for menneskets individuelle overlevelse. Hvis man mistede sin flok, var risikoen for ikke at overleve langt større. Nogle hjerneforskere betragter et nutidigt kærestebrud som den samme påvirkning af hjernen. Her mister man sin aller tætteste partner. Så måske kan knuste hjerter slet ikke gøre for, at de er dramatiske?

Hjertesorg er afvænning

Når alt går godt, og man er lykkeligt forelsket i sin kæreste, er hjernen helt høj på lykkehormoner. Der er skruet et nyk op for både serotonin, dopamin og oxytocin, der alle er lykkehormoner, som får dig til at svæve på en lyserød sky. Men når du får knust dit hjerte, bliver du ikke længere pumpet fuld at lykke, og dette er et problem, fordi hjernen kan blive afhængig af særligt dopamin. Derfor er det ikke helt forkert, når folk siger, at kærlighed kan føles som en afhængighed. Ligesom hvis man er på afvænning for euroforiserende stoffer eller alkohol, kan man derfor være draget til at gøre alt, hvad der skal til, for at man får sit lykkestof. Så hvis du en aften ringer til din ekskæreste, selvom du godt ved, at du ikke burde, kan du skylde skylden på din hjerne – den er bare på afvænning.

Kan man blive syg af hjertesorg?

Hvis man får knust sit hjerte, bliver kroppen med det samme bombarderet med kortisol – kroppens stresshormon. Netop kortisol kan være med til at forklare, hvorfor kroppen reagerer, som om den har fået influenza. Et forhøjet kortisolniveau kan for eksempel få dig til at miste appetitten, give hukommelsesbesvær, søvnproblemer og kvalme. Ofte danner dette en kædereaktion, som ender ud i en ond cirkel. Hvis man mister appetitten, vil kroppen langt hurtigere blive udmattet og træt. Sover man ikke, vil man opleve konstant hjernetåge og forvirring. Det er altså helt normalt, at hjertesorg rammer rigtig hårdt. Det er forskelligt for alle, hvordan man reagerer.

Broken heart syndrome

For at det ikke skal være helt løgn, kan hjertesorg i sjældne tilfælde medføre tilstanden ‘stress kardiomyopati’ – bedre kendt som broken heart syndrome. Symptomerne er faktisk de samme som ved en blodprop: Åndenød, trykken for brystet og mavesmerter. Forskellen er, at der ikke er tale om en egentlig blodprop, men derimod et udvidet venstre hjertekammer, hvilket midlertidigt svækker hjertemusklen og reducerer dens pumpeevne. I Danmark bliver der hvert år indlagt cirka 30 med broken heart syndrome, men heldigvis kan du ofte vende tilbage til en normal tilstand inden for en måned.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at booke en tid til samtale via vores sikre email: terapi@minterapi.dk eller på telefonnummer 30911771

De bedste hilsner,

Psykolog Siri Wessel Wetlesen

Specialpsykolog og specialist i psykoterapi

Skrevet af studentermedhjælper, Ida Ankerstjerne Rothaus

Post Tags :

#Afhængighed, #brokenheartsyndrome, #Hjertesorg, #Kærlighed, Siri Wessel Wetlesen

Søg i vores artikler

Modtag gratis vores ADHD - ebog: "Gør din ADHD til din Superpower"

Specialpsykolog Siri Wessel Wetlesen

Det vigtigste for mig er, at du føler dig velkommen og tryg i psykologrummet. Samtidig med at du bliver udfordret og udvikler dig igennem samtalerne!

MinTerapi anvender cookies. Cookies indeholder information, som kan bruges til f.eks. statistik, registrering af hvilken browser en bruger benytter, m.v. Den information, vi indsamler via cookies, bliver udelukkende brugt internt i MinTerapi. En cookie på MinTerapi kan ikke indsamle oplysninger på din computer, og den kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Hvis du ikke er interesseret i, at cookies bliver lagret på din computer, skal du ændre indstillinger i din browser.  Læs mere