Musik er mere end blot underholdning. Det påvirker hjernens struktur, funktion og følelser. Gennem neurovidenskab og psykologi kan vi forstå, hvordan musik kan forandre vores livskvalitet både på kort og lang sigt.
Musikkens vej gennem hjernen
Den del af hjernen, som primært står for behandlingen af lyd, kaldes den audiative cortex. Her analyserer hjernen musikkens grundelementer som tone, rytme og stemning. Den venstre hjernehalvdel bearbejder musikkens logiske aspekter, såsom rytme og struktur, mens højre hjernehalvdel fokuserer på melodi og harmoni. Musik påvirker også både amygdala og hippocampus – der står for henholdsvis følelser og hukommelse. Derfor kan musik vække intense følelser og genkalde minder. Når vi lytter til musik, som vi godt kan lide, frigives signalstoffet dopamin – der er et lykkehormon. Dette betyder dog ikke, at vi altid vågner mere af musik. Når vi lytter til roligt musik, især instrumentale stykker, aktiveres hjernens såkaldte default mode network. Når hjernen er i dette stadie, har man tendens til at dagdrømme og tænke abstrakt eller reflekterende.
Musikkens påvirkning på følelser
Musik kan fungere som et værktøj til følelsesregulering. Når vi spejler vores egne følelser i musik, skaber det en følelse af forståelse, hvilket både kan være positivt og negativt. Musik skaber nemlig også en forstærkning af den følelse, som vi har. Dette er rigtig rart, hvis man vil fejre, at det er weekend eller at man har vundet en fodboldkamp. Men det kan også skabe problemer, hvis man udelukkende hører trist musik. Selvom det kan føles rart, at man ikke er alene, skaber trist musik problemer, hvis man ikke hører andet. Forestil dig, at du går gennem en kærestesorg. I starten kan det være godt at få alle følelser ud. Men hvis du efter et halvt år stadig hører den samme triste sang, der minder dig om din egen sorg, kan det være rigtig svært at komme videre. I stedet bør du lede efter musik, der anerkender dine følelser men som har et håbefuldt budskab.
Musikterapi
Musik kan være effektivt til at hjælpe mennesker både med mentale og fysiske udfordringer. Beroligende musik sænker aktiviteten i det sympatiske nervesystem (kamp-eller-flugt-responsen) og reducerer frigivelsen af stresshormonet kortisol. På daglig basis kan musik derfor være med til at få din puls en smule mere ned. Derudover kan musik bruges til at genoptræne hjernen hos patienter med neurologiske skader. Hvis man fx. har faldet og slået hovedet, kan rytmisk stimulation hjælpe med at genoprette bevægelighed. For personer med Alzheimers kan musik vække minder og styrke kommunikationen, selv når sproglige evner er svækket. Når hjernen lærer noget nyt, skaber den nye netværk i hjernen. Dette kaldes hjernens plasticitet. Derfor skal hjernen udfordres, og jo ældre man bliver, des vigtigere er det.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at booke en tid til samtale via vores sikre email: terapi@minterapi.dk
De bedste hilsner
Psykolog Siri Wessel Wetlesen
Specialpsykolog og specialist i psykoterapi
Skrevet af studentermedarbejder, Ida Ankerstjerne Rothaus
