Når verden bliver for meget: ADHD, autisme og sanseoverstimulering

Forestil dig at være midt i et stormvejr. Ikke udenfor, men inden i. Lydene er for høje. Lyset er for skarpt. Stemmer omkring dig føles som råb, selvom folk taler helt normalt. Din trøje kradser. Lugten af parfume i bussen er kvalmende. Din krop spænder op – og alt i dig skriger efter at komme væk.

For mange mennesker med ADHD eller autisme er det her ikke bare en dårlig dag. Det er hverdagen. Og det hedder: sanseoverstimulering.

Sanseapparatet på overarbejde

Vi sanser konstant – lyde, lys, berøring, bevægelse, smag, lugt, temperatur, pres, balance. For de fleste sker det uden, at man tænker over det. Hjernen sorterer automatisk i alle indtryk og filtrerer støj fra, så vi kan fokusere på det vigtige.

Men hos personer med autisme eller ADHD fungerer det filter ofte anderledes. Hjernen slipper flere indtryk igennem – og bearbejder dem langsommere, mere intenst eller uden prioritering. Resultatet? Sansekaos.

https://autism.org/meltdowns-calming-techniques-in-autism

Hvad betyder sanseoverstimulering?

Sanseoverstimulering opstår, når hjernen får for mange input på én gang – og ikke kan nå at bearbejde dem. Det kan føles som:

  • En følelse af at “gå i stykker” eller “eksplodere indefra”
  • Panik, uro eller irritation uden at kunne sætte ord på hvorfor
  • At man bliver meget træt eller helt lukker ned
  • At man får lyst til at skrige, græde, stikke af – eller slet og ret: forsvinde

Det er ikke et valg. Det er en reaktion.

ADHD og sanseoverstimulering

Personer med ADHD kan være meget modtagelige overfor sanseindtryk – især i miljøer med mange skift og stimuli. Lyde, bevægelser, lys eller lugte kan hurtigt overstimulere nervesystemet. Når man i forvejen har en hjerne, der konstant scanner efter nyt og spændende (eller fare), bliver det ekstra svært at finde ro midt i sensorisk larm.

Samtidig kan nogle med ADHD også opsøge sanseindtryk – f.eks. ved at pille ved ting, vippe med benet, tygge på blyanten. Det kaldes sensory seeking og er ofte en måde at regulere sig selv på.

Autisme og sanseoverstimulering

For personer med autisme er sanseforstyrrelser et kernetræk. Det kan vise sig som ekstrem følsomhed over for bestemte lyde, berøring, tøj, lugte eller lys. Nogle oplever også sensorisk smerte – altså, at bestemte indtryk fysisk gør ondt, selvom de virker neutrale for andre.

Sanseoverstimulering kan føre til meltdowns (overvældelsesreaktioner), shutdowns (man lukker ned og trækker sig) eller social tilbagetrækning. Ikke fordi man er asocial eller “svær” – men fordi man er udmattet af indtryk.

Hvordan kan man støtte – eller støtte sig selv?

👉 Miljøtilpasning
Skab rum med dæmpet lys, rolige farver og mulighed for at trække sig. Brug støjdæmpende høretelefoner, solbriller eller tyggearmbånd, hvis det hjælper.

👉 Forudsigelighed og pauser
Mennesker med sanseoverstimulering har brug for ro, forudsigelighed og tid til at “lande”. Pauser, rolige rutiner og plads til at sige fra gør en kæmpe forskel.

👉 Sensoriske hjælpemidler
Tyngdedyner, sansestimulerende legetøj, fidgets, beroligende dufte eller tekstiler man kan lide. Find det, der virker – og brug det uden skam.

👉 Respekt og forståelse
Det handler ikke om, at nogen “overreagerer”. Det handler om, at deres hjerne og nervesystem reagerer hurtigere og stærkere på sanseindtryk. Mød det med ro og respekt – ikke irettesættelse.

👉 Selvindsigt og accept
At lære sine egne sansemønstre at kende kan tage tid. Det er okay at undgå supermarkeder i myldretid. Det er okay at have solbriller på indenfor. Det er okay at sige: “Jeg har brug for ro lige nu.”

Til dig, der sanser lidt mere end verden er designet til

Hvis du læser det her og tænker: “Det er mig.” – så er det ikke, fordi du er forkert. Det er, fordi du har et nervesystem, der mærker verden lidt mere intenst. Og det er en styrke, når du lærer at passe på det.

Du mærker måske før andre, når noget er smukt, uroligt, forkert eller ægte. Du er ikke sart – du er sansende. Og du fortjener ro, respekt og rum til at trække vejret.

Til sidst: Sanseoverstimulering er ikke hysteri

Det er ikke pjat. Det er ikke svaghed. Det er en biologisk, neurologisk reaktion – og jo før vi lærer at forstå og respektere det, jo bedre bliver verden for alle, der lever med et nervesystem lidt uden på huden.

Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere?

Du er meget velkommen til at booke en samtale via vores sikre e-mail: terapi@minterapi.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig.

De bedste hilsner,

Psykologerne i Psykologklinikken MinTerapi i Hellerup, tæt på København

Post Tags :

Søg i vores artikler

Modtag gratis vores ADHD - ebog: "Gør din ADHD til din Superpower"

Specialpsykolog Siri Wessel Wetlesen

Det vigtigste for mig er, at du føler dig velkommen og tryg i psykologrummet. Samtidig med at du bliver udfordret og udvikler dig igennem samtalerne!

MinTerapi anvender cookies. Cookies indeholder information, som kan bruges til f.eks. statistik, registrering af hvilken browser en bruger benytter, m.v. Den information, vi indsamler via cookies, bliver udelukkende brugt internt i MinTerapi. En cookie på MinTerapi kan ikke indsamle oplysninger på din computer, og den kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Hvis du ikke er interesseret i, at cookies bliver lagret på din computer, skal du ændre indstillinger i din browser.  Læs mere