Hvad er det du skal være opmærksom på, når du dater? Læg mærke til hvordan de beskriver sig selv i forhold til andre. Vær specielt opmærksom på følgende træk:
1. De er altid altid offeret i den her verden
2. De har meget få venner og dem de har er ikke tætte venner
3. De har mange jobskift
4, De taler dårligt om deres ex. – ifølge psykopater er alle deres ex’ere skøre, personlighedsforstyrrede, bittere, jaloux mv
5. De overidealiserer dig – du bliver forgudet – deres egen lille gudinde
6. De anklager dig for at overanalysere alt
Hvorfor tager det så lang tid, at komme over et forhold til en psykopat?
Det tager lang tid at komme sig helt efter et forhold til en psykopat. Du er måske vred og frustreret over at du ikke bare kan komme dig og komme videre med dit liv. Selv dine venner og måske også din psykolog siger, at du skal se at komme videre – men det er bare ikke så let.
Uanset om du var i et årelangt ægteskab, eller om du havde et kortere forhold til en psykopat, så vil det tage tid at komme mentalt ud af forholdet efter det fysisk er afsluttet.
Nogle estimerer at det tager mellem 12-24 måneder før du endelig er frigjort fra forholdet med en psykopat – og det uanset hvor længe i var sammen!
De når under din hud – om det så er på arbejdet at du har mødt en eller i dit privatliv.
De ønsker, at det er dig der fremstår som den ustabile og den der er hysterisk. De er dygtige og kan få dig til at tro på, at det virkelig er dig den er gal med. Du bliver usikker på dig selv.
Tips!
- Ingen kontakt
- Stop med at give dig selv skylden!
Den eneste måde at komme helt ud af et forhold med en psykopat er er ved ingen kontakt at have med ham eller hende! Ingen sms’er, ingen mails, ingen telefonopkald – ja det er nu du skal slette ham fra din telefon. Ingen facebook kontakt – intet! Eller bliver de ved med at komme ind i dit liv og få dig til at føle dig skør og forvirret.
Stop med at give dig selv skylden for at det gik galt! Stop med at ønske at du kom hurtigere ud af forholdet. Stop med at tænke at psykopaten “vinder”, hvis du fortsat er ked af det. Han er ude af dit liv nu. Lige her og nu handler kun om dig og hvordan du kommer videre.
Hvorfor tager det så lang tid?
Du var forelsket – smask hamrende forelsket, som du måske aldrig har oplevet det før!
Din personlighed blev spejlet, du følte dig set og elsket som du aldrig har oplevet det før. Han lader faktisk som om han er præcis lige som dig på alle måder, og er det ikke skønt at møde sin egen tvilling – der er alt det bedste af dig. Og alt hvad du gør i starten er perfekt. Samtidig er du blevet manipuleret til at se det bedste i din partner. Han eller hun opfyldte alle dine drømme og forhåbninger, da I startede med at date. Det er altid smertefuldt at slippe det du drømmer om og higer efter. Det er altid smertefuldt at give slip på ens forestilling om det perfekte liv som I kunne have haft sammen.
Der er hjælp at hente!
Læs om psykologerne i klinikken i Hellerup og Hornbæk her
Kontakt os gerne hvis du ønsker hjælp. Du kan skrive til os på vores sikre email: terapi@minterapi.dk eller ringe til os på telefonnummer 30911771
De bedste hilsner
Psykolog Siri Wessel Wetlesen
Specialpsykolog i Psykiatri, Stressbehandling, Angst, Depression, ADHD, Autisme og Behandling af Personlighedsforstyrrelser.