Læste du den sidste blog om hyperfokus? Og kunne du genkende dig selv i den?
Det fantastiske ved at være i hyperfokus? Men også bagsiden af medaljen?
Læs med her om nogle simple tips til at styre din hyperfokus.
- Find ud af hvilke ting du bliver hyperfokuserede på?
- Lad være med at begynde på ting, som du bliver hyperfokuserede på inden du skal sove eller før du skal noget andet
- Vær opmærksom på din sindstilstand. Det er SÅ nemt at blive hyperfokuseret uden du opdager det! Du kan ikke stoppe det, når du ikke er klar over at det sker!
- Øvelser i mindfulness kan gavne dig. Øvelse i at være totalt nærværende kan hjælpe dig til at blive i nuet og ikke forsvinde ind i hyperfokus
- Sæt en timer eller en alarm så du ved, hvornår du skal ud af din hyperfokus – jeg ved det er irriterende, men det kan være meget nødvendigt
- Sæt mål for et projekt og husk at når du bruger al din energi på hyperfokus, så er der ikke energi til andre ting, så slip din dårlige samvittighed med at du ikke får støvsuget i dag
Hvad med børn og hyperfokus?
- Sæt begrænsning på hvor lang tid de må se TV, spille på ipad eller playstation
- Start dagen med lektier eller de praktiske ting, før de får lov til at game
- Aftal med dit barn, hvad det skal nå i dag fra morgenstunden – vær realistisk. Hjælp barnet til at komme ud af sin hyperfokus ved at minde det flere gange om, hvad planen var for i dag. Lad være med at skælde ud, når det ikke lykkes dit barn, første gang du kalder, at komme ud af sin hyperfokus
- Tal med dit barn om hyperfokus og forklar dit barn hvad det er, og hvilke konsekvenser det har. Jo bedre vi kender os selv, desto nemmere har vi ved at ændre på det der er svært
Kontakt os gerne hvis du ønsker hjælp til at finde din passion i livet. Du kan skrive til os på vores sikre email: terapi@minterapi.dk
De bedste hilsner
Psykolog Siri Wessel Wetlesen
Specialpsykolog i Psykiatri, Stressbehandling, Angst, Depression, ADHD, Autisme og Behandling af Personlighedsforstyrrelser.
Psykologklinik nær København, i hjertet af Hellerup og i Nordsjælland, Hornbæk