ADHD – disse træk overses ofte i udredningen
ICD-10 (snart ICD 11 som kommer på dansk i 2022) – den danske og europæriske bibel der stilles diagnoser ud fra har fokus på tre hovedområder.
ADHD Opmærksomhedsforstyrrelse
- Kan ikke fæstne opmærksomheden ved detaljer, laver skødesløse fejl.
- Kan ikke fastholde opmærksomheden ved opgaver eller leg.
- Synes ikke at høre, hvad der bliver sagt.
- Kan ikke følge instrukser eller fuldføre opgaver.
- Kan ikke tilrettelægge arbejde eller aktiviteter.
- Undgår eller afskyr opgaver, som kræver vedholdende opmærksomhed.
- Mister blyanter, bøger, legetøj eller andre ting, som er nødvendige for at udføre opgaver og aktiviteter.
- Lader sig let distrahere af ydre stimuli.
- Er glemsom i forbindelse med dagliglivsaktiviteter.
ADHD Hyperaktivitet
- Uro i hænder eller fødder, sidder uroligt.
- Forlader sin plads i klassen eller ved bordet.
- Løber, klatrer, farer omkring på utilpasset måde.
- Støjende adfærd ved leg, har vanskeligt ved at være stille.
- Excessiv motorisk aktivitet, som ikke lader sig styre.
ADHD Impulsivitet
- Svarer, før spørgsmål er afsluttet.
- Kan ikke vente på, at det bliver deres tur.
- Afbryder eller maser sig på.
- Taler for meget, uden situationsfornemmelse.
ADHD hos voksne og kvinder
Problemet er, at diagnosebøgerne kun beskriver, hvordan ADHD ser ud hos børn. ADHD ser anderledes ud hos voksne og i særdeleshed hos kvinder. Der er ikke forsket så meget i, hvordan ADHD ser ud når du er voksen eller når du er kvinde. De fleste psykologer og psykiatere har kun en vag fornemmelse af, hvordan ADHD ser ud når du har med en voksen kvinde at gøre.
Vi burde træde et skridt tilbage. Fokus burde være på “hvordan ser og opleves ADHD hos en voksen kvinde med ADHD og hvordan er denne oplevelse forskellig fra en voksen kvinde uden ADHD”?
Med det udgangspunkt er der tre fællestræk.
ADHD fællestræk hos kvinder
- Interessebaseret fokus
Du tænker måske… men hov er ADHD ikke noget med dårlig opmærksomhed? Jo når du er barn. Når du er voksen er der nærmere tale om en svingende opmærksomhed, som ikke er stabil. Opmærksomheden bliver kun aktiveret under visse omstændigheder. Det kan opleves som hyperfokus. Hvor verden forsvinder mens du forsvinder ind i dit projekt og glemmer tid og sted. Opmærksomheden er altså interessebaseret. Din opmærksomhed og energi er ikke rettet mod det der er vigtigt, burde blive prioriteret, eller det der haster, eller der der burde blive lavet lige nu. Alt styres efter interessen.
2. ADHD følelses-hyperaktivitet
Mange forventer at hyperaktivitet er noget andre kan se. Men ydre hyperaktivitet forekommer kun i 25 % børn og kun i 5 % af voksne med ADHD!
Mennesker med ADHD har intense tanker og følelser som kører 24/7 i hjernen. De kan ikke slukke deres hjerne. De har en konstant indre uro, som betyder, at de godt kan sidde stille, men hjernen kan ikke være stille.
3. ADHD oplevelsen af at blive afvist
Personer med ADHD har en intens oplevelse af at blive afvist. Det er ikke nødvendigvis en sand oplevelse, men det opleves meget virkeligt af personer med ADHD. De føler sig meget let afvist og specielt af mennesker, som er vigtige for dem. Det er en sårbarhed, som er nødvendig at tage alvorligt. Ofte vil personer med ADHD skjule deres oplevelse af at blive afvist. De vil ikke dele den med deres omgivelser, da de godt ved, at de er lidt ekstra følsomme. Når du går rundt og skjuler, hvordan du har det, har det negativ påvirkning på dit selvværd. Du kan lære at håndtere det på en anden måde.
I psykologklinikken nær København i Hellerup og i psykologklinikken i Hornbæk er alle psykologer uddannede til at se mere end de klassiske tegn på ADHD. Tøv ikke med at kontakte os, hvis du ønsker at blive bedre til at håndtere og leve med din ADHD.
Læs om psykologerne i Hellerup og Hornbæk her
Har du lyst til at få flere inspirerende artikler meld dig til vores mail-liste og start din vej mod forandring! Du kan også booke en tid til samtale på 30911771 eller send en e-mail til terapi@minterapi.dk
De bedste hilsner
Siri Wessel Wetlesen
Psykologklinik nær København i hjertet af Hellerup og i Nordsjælland i hjertet af Hornbæk
Specialpsykolog og specialist i psykoterapi