ADHD-bog: Hormoner og ADHD

ADHD, Bog - ADHD min superpower, MinTerapi, Psykolog

ADHD-bog: Hormoner og ADHD

Kapitel 4 – Hormoner i kvinder med ADHD I dette kapitel vil du lære Hvordan hormoner spiller ind på ADHD? – Hormoner forværrer måske dine ADHD-symptomer – Logbog til din menstruationscyklus – Teenagerpige med ADHD Ny forskning Forskernen har opdaget en sammenhæng mellem ADHD og hormoner. Faktisk ikke kun i forhold til din menstruation, men i […]

Kapitel 4 – Hormoner i kvinder med ADHD

I dette kapitel vil du lære

Hvordan hormoner spiller ind på ADHD?

Hormoner forværrer måske dine ADHD-symptomer

Logbog til din menstruationscyklus

Teenagerpige med ADHD

Ny forskning

Forskernen har opdaget en sammenhæng mellem ADHD og hormoner. Faktisk ikke kun i forhold til din menstruation, men i forhold til hele dit liv som kvinde. Kvinder som ikke bliver diagnosticeret og som børn, får som regel først diagnosen, når de er 36-38 år! Og hvorfor det?

Kvinder bliver ofte fejldiagnosticeret og får diagnoserne angst, depression, OCD og bliver sat i behandling for dette. De oplever, at den behandling, der hjælper andre, slet ikke hjælper dem. Antidepressiva virker ikke. Terapi kan lindre men virker heller ikke. Årsagen er at det er det forkerte, de bliver behandlet for.

Vores kvindelige hormoner betyder, at vi er sværere at diagnosticere, fordi vores ADHD-vanskeligheder er svingende. Vi har dage, uger hvor vi ikke er særlig påvirkede af ADHD’en og andre tidspunkter, hvor det hele er et stort  ADHD-kaos. 

Vi har jo gode perioder – det burde vi ikke have, hvis vi har ADHD? Eller burde vi?

Påvirker hormoner din ADHD?

Har du overvejet, hvorfor det virker som om din ADHD bliver værre i perioder og bedre i andre perioder? I de perioder hvor du har din menstruation kan du opleve at din tænkning er mere tåget og uklar end ugen op til du skal have din menstruation. Du kan også opleve, at du er mere organiseret og effektiv i midten af din menstruationscyklus.

ADHD og teenager

Hvis hormoner spiller ind, så tænk på en pige, der som 10-årig bliver sat i medicinsk behandling for ADHD, hvor behandlingen virker rigtig godt. Hun når puberteten, virker den medicinske behandling pludselig ikke mere lige så godt. Hun får flere humørsvinginger. Pludselige vredesudbrud. Flere konflikter i klassen. Svært ved at følge med i timerne. Dårlig koncentration. Omgivelserne vil straks forsøge at finde årsagen uden for pigen:

  • Er det skoleskift der gør medicinen ikke virker? 
  • Pige-intriger? 
  • Stigende krav i skolen?
  • Eller er det hormonerne, der påvirker medicinens virkning? 

Faktum er, at det sjældent er ydre faktorer. Når du som pige bliver teenager, så vil du metabolisere din ADHD-medicin hurtigere. Dvs din krop fordøjer hurtigere din medicin og virkningen bliver dårligere. For nogle virker det at øge dosis. For andre er det nødvendigt med et medicinskifte. Psykoedukation (læring om ADHD) kan også være en god idé, da du skal lære at være opmærksom på din menstruationscyklus og hvordan din krop (ADHD) reagerer på hormoner. Specielt det højere niveau af østrogen og progesteron har indflydelse på effekten af ADHD-medicinen.

ADHD og voksenlivet

Som voksen er dine hormoner mere regelmæssige, og du vil kunne opleve at din ADHD bliver værre i bestemte perioder af din menstruationscyklus. Det kan tænkes at du lige inden du får din menstruation, kan du opleve en periode, hvor du føler dig hyper, uopmærksom og rastløs. Du kan opleve det som om du går rundt i en tågeverden, som letter når din menstruation kommer.

Den gennemsnitlige menstruationsperiode er på 28 dage, talt fra første dag du har din menstruation. I de første to uger øges dit niveau af østrogen, mens progesteron niveauet er lavt. Østrogen kan påvirke udskillelsen af neurotransmitterne serotonin og dopamin, som vil skabe en oplevelse af glæde og overskud. Derfor vil de fleste opleve, at disse to uger i menstruationscyklussen går det godt. Det formodes, at østrogen positivt påvirker optaget af ADHD medicin i hjernen.

De to næste uger øges progesteronniveauet. Det menes, at påvirke hjernens optag af ADHD-medicin negativt, så medicinen bliver mindre effektiv. I disse uger kan kvinder med ADHD, som ikke er diagnosticeret, opleve at de bliver mere kede af det og deres angst øges. 

ADHD og overgangsalderen

Nogle kvinder opdager først deres ADHD, når de kommer i overgangsalderen. I overgangsalderen oplever de, at de bliver mere trætte, uopmærksomme og får flere humørsvingninger. Deres tillærte strategier, som har virket igennem hele deres liv, virker ikke lige så effektivt mere. Det vil ofte være her de søger hjælp, men som regel for andre ting, som fx angst, stress eller depression, eller træthed. Symptomerne kan også forveksles med PMS og der er helt sikkert nogle kvinder, som tillægger deres symptomer PMS fremfor ADHD.

Hormoner og forværring i ADHD-symptomer

Det er almen kendt at østrogenniveauet falder, når kvinder kommer i overgangsalderen. Østrogenniveauet menes at påvirke sværhedsgraden af ADHD. Når østrogenniveauet falder, oplever mange kvinder med ADHD, at deres ADHD-symptomer bliver forværret. Forskningsmæssigt ved vi ikke præcist, hvad der sker, da der ikke er forsket godt nok i sammenhængen mellem kvindelige hormoner og ADHD.

Nogle forskere har fundet en tredobling af generelle symptomer i de sidste 5 år før sidste menstruation. I denne periode oplever kvinder mere angst, depressive og somatiske sygdomme.

ADHD og graviditet

En forværring i ADHD symptomer er også blevet rapporteret af nogle gravide kvinder både under graviditeten og efter fødslen. Det er sandsynligt, at en vis andel af de kvinder, der får fødselsdepressioner har ubehandlet ADHD, men igen der mangler forskning på området.

Kvinder med ADHD, hvor man har målt et højt østrogenniveau under graviditeten, kan håndtere gravidteten uden symptomer og uden ADHD medicin, fordi deres ADHD forvinder. Kort efter de har født og deres østrogenniveau falder igen, vender ADHD’en tilbage.

Det giver således et uklart billede af ADHD og graviditet, medmindre man måler kvindens østrogenniveau.

Hvad ved vi så egentlig?

Vi ved, at vi skal være opmærksomme på hormoners påvirkning på ADHD. Det er sandsynligt, at et fald i østrogen forværrer ADHD’en. Det kan måske hjælpe nogen at bruge østrogenholdige præparater – altså p-piller som supplement til ADHD-medicinen. Andre vil have gavn af en mindre dosis antidepressiv medicin, som kan øge ADHD medicinens virkning.

Fokuspunkter for kapitlet

I dette kapitel har du lært om

  • De er begyndt at forske i, hvordan hormoner påvirker ADHD
  • ADHD ved teenagerpiger
  • Din cyklus påvirker hvor påvirket du er af din ADHD
  • ADHD symptomer forværres i overgangsalderen
  • Når du er gravid kan din ADHD træk forværres
  • Billedet af hvordan ADHD påvirkes af hormoner er stadig uklart

Indholdsfortegnelse

De bedste hilsner

Siri Wessel Wetlesen

Psykologklinik nær København, i hjertet af Hellerup og i Nordsjælland, Hornbæk

Post Tags :

ADHD og hormoner

Søg i vores artikler

Modtag gratis vores ADHD - ebog: "Gør din ADHD til din Superpower"

Specialpsykolog Siri Wessel Wetlesen

Det vigtigste for mig er, at du føler dig velkommen og tryg i psykologrummet. Samtidig med at du bliver udfordret og udvikler dig igennem samtalerne!

MinTerapi anvender cookies. Cookies indeholder information, som kan bruges til f.eks. statistik, registrering af hvilken browser en bruger benytter, m.v. Den information, vi indsamler via cookies, bliver udelukkende brugt internt i MinTerapi. En cookie på MinTerapi kan ikke indsamle oplysninger på din computer, og den kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Hvis du ikke er interesseret i, at cookies bliver lagret på din computer, skal du ændre indstillinger i din browser.  Læs mere