Kapitel 8 – Følelser og ADHD
Følelses-regulering – når du har ADHD.
Blive bedre til at mærke og reagere passende på dine følelser.
Personer med ADHD har samme følelser som alle andre mennesker. Forskellen er, at du føler mere intenst. Det er også muligt at følelserne varer længere end ved andre personer.
Følelseshåndtering
Igennem livet lærer du at styre dine følelser på forskellige måder. Når du som barn blev set som en, der overreagerede på følelser og andres handlinger, vil du have følt skam og skyld. Skam og skyldfølelse lærer dig at pakke dine følelser væk, fordi du føler dig forkert. Du lærer igennem dine omgivelser at styre din følelser. Mange med ADHD har desværre ikke lært at regulere deres følelser særlig godt. Dette kapitel kigger på, hvad du måske har lært. Og vigtigst af alt, hvilke strategier er gode i forhold til at håndtere dine følelser.
Barndom og følelser
Følelser er et af de områder, der kan være særdeles vanskelige at håndtere, når du har ADHD. Det kræver, at du har forælder og omgivelser, der ved hvordan de skal lære dig at regulere dine følelser. Dette ved de færreste forældre desværre. Dette gør dem ikke til dårlige forældre. Din forælder og omgivelser har forsøgt at gøre det, som de vil gøre med et barn uden ADHD.
Din ADHD-hjerne og følelser
ADHD er en neuroudviklingsforstyrrelse. Det er en neuroatypisk hjerne du har. Det betyder, at din hjerne bearbejder ting anderledes end andre. Dette gælder i forhold til dine følelser og det påvirker derfor din måde at styre og regulere dine følelser på.
Din limbiske hjerne, hvor du bearbejder følelser består af amygdala og hippocampus. Amygdala er centret for vrede, frygt, stress, depression og angst. Hippocampus er centret for glæde, kontrol, positiv læring, begejstring. Amygdala vurderes i alle mennesker, at være 3 gange så følsomt et center som hippocampus. Når du har ADHD er din amygdala er særdeles veltrænet. Du er ofte i frygt, flygt, kæmp tilstand. Din amygdala er mere veltrænet end andre menneskers. Den aktiveres derfor hurtigere. Desuden viser forskningen at ADHD symptomer opstår på baggrund af din hjernes nedsatte evne til at transportere dopamin og noradrenalin rundt i din hjerne. Dopamin bliver brugt i hjernens belønningssystem blandt andet i hippocampus, som aktiveres ved belønning og glæde. Noradrenalin er et slags “kamphormon”, der udskilles når din krop har brug for ekstra energi og derfor må formodes at regulere din evne til at kontrollere dig selv og dine handlinger.
Din ADHD hjerne har derfor oplevet verden anderledes end andre oplever verden. Dine reaktioner er også anderledes end andres reaktioner.
Eksempler på reaktioner som barn:
- Du eksploderer som første reaktion på frustration og kaster med ting eller råber.
- Du bliver mere ked af det, når du oplever at andre ikke tager hensyn til dig eller forstår dig eller ting føles uretfærdige.
- Det tager dig længere tid at falde til ro, når du er ked af det eller vred.
- Din hjerne hænger fast i ting. Fx når en anden har gjort noget forkert, har du svært ved at slippe det og tilgive det.
- Du har behov for at snakke om ting, som andre har gjort forkert.
- Du får at vide, at du skal bruge “pyt-knappen”.
Jeg plejer at sige til klienter, at en pyt-knap ikke eksisterer i en ADHD-hjerne. For det gør den ikke.
Alt efter hvordan omgivelserne taklede dig, har du været udad- eller indadreagerende.
Udadreagerende er når du kaster med ting, råber, skriger eller løber din vej. Du holder fast i din vrede længe, da den føles rigtig.
Indadreagerende er når du bliver stille og føler dig forkert, dum eller doven mv. Du gennemgår i dine tanker, hvad det mon var du fik gjort, der fik de andre til at reagere, som de gjorde og begynder at tænke over, hvordan du undgår det i fremtiden.
Din overaktive hjerne
Oven i at din limbiske system virker anderledes, er din ADHD-hjerne konstant på overarbejde. Din opmærksomhedsspændvidde er kortere end andres. Du bliver nemmere afbrudt af indtryk. Du har derfor en konstant stresset hjerne. Alle indtryk opleves med en ADHD-hjerne samtidig og indtrykkene
afbryder hinanden. Du er både deltagende i den samtale, der er foran dig og nabosamtalen, og det der foregik i går, og det der foregår uden for lokalet. Alle indtryk kommer samtidigt ind i din hjerne og det skaber kaos i hjernen. Du forholder dig samtidig også til alle de følelser de forskellige tanke-baner skaber i dig.
Forestil dig, at du kører på motorvejen. Du skal samtidig holde øje med alle de andre 6 vognbaner og hvad de biler laver. Samt holde øje med bakspejlet og samtalen i bilen og musikken i bilen og din telefon. Din opmærksomhed hopper mellem alle indtryk. Fokus er ikke kun på vognbanen foran dig. Du kan ikke selv styre, hvor din opmærksomhed hopper hen. Du skal hele tiden trække din opmærksomhed tilbage på vejbanen foran dig.
Dette sker også i forhold til dine følelser og din oplevelse af følelser. Når du oplever vrede, er din amygdala veltrænet, derfor vil du have nemt ved at være opmærksom på vreden og irritationen og ikke på andet der foregår. Din hjerne vil hoppe rundt mellem oplevelser, du har haft med vrede og på den måde forstærke din følelse af vrede og irritation. Det er også derfor, at du som barn kan være svær at berolige.
Følelser som voksen
Nogle voksne med ADHD har helt lært at pakke deres følelser helt væk. De er stoppet med at reagere på følelserne. De har svært ved at mærke, når de bliver glade, vrede, kede af det eller begejstrede.
Andre voksne med ADHD har fuld adgang til deres følelser. De mærker dem tydeligt, men ved ikke hvordan de skal reagere på dem, så andre ikke bliver bange for dem og syntes at de overreagerer. De lader måske deres følelser få udløb, når de er alene – smadrer ting, råber, skriger, skriver hadebreve osv. Hvis de har reageret følelsesmæssigt voldsomt over for andre, så holde de afstand til de personer, eller undskylder tusind gange for deres opførsel og lover at det aldrig sker igen. Selvom de godt ved, at de ikke kan love det, så håber de inderligt, at de kan styre deres følelser næste gang.
Skemata – skabt i barndommen
Skemata er dine grundlæggende tanker om dig selv, andre og verden omkring dig.
Et barn med ADHD vokser ofte op med et skemata, hvor de føler sig forkerte og anderledes. Dine reaktioner, dine følelser, din opfattelse af hvad der sker, er forkert. Du har oplevet, at du har for mange følelser. Du har oplevet, at andre bliver bange for dine følelser. Du har følt, at det var din skyld. Og samtidig sikkert følt dig misforstået. Når du har prøvet at forklare dig, har omgivelserne ikke forstået dig.
Når du har et skemata af, at du er forkert og anderledes, vil du udvikle nogle sikkerhedsstrategier. Sikkerhedsstrategier er vores forsøg på at passe ind. Det er også vores forsøg på at skjule sider af os selv, som vi ved andre ser som upassende.
Læs med på næste side om de mest normale skemata du kan udvikle, når du vokser op med uopdaget ADHD.
De bedste hilsner
Siri Wessel Wetlesen
Psykologklinik nær København, i hjertet af Hellerup og i Nordsjælland, Hornbæk
