1. Håbløshed. Alt føles sort. Du kan ikke se noget godt ske for dig i fremtiden. Dine tanker kører om de ting du har gjort forkert. De fejl der er ved dig selv. Du plages måske også af dårlig samvittighed over ting fra fortiden.
2. Alt er ligegyldigt. Ting der før kunne fange din interesse, fanger slet ikke dig mere. Du orker ikke noget. Der er intet, der kan gøre dig glad eller løfte dit humør.
3. Træt og problemer med søvn. Du føler dig gennemtræt. Samtidig har du problemer med at falde i søvn eller du vågner måske flere gange pr nat. Måske du vågner flere timer før du skal op, hvor du bare ligger og stirre op i loftet.
4. Angst er ofte en følgeven til depression. Måske du isolerer dig. Du bliver mere nervøs og ængstelig. Du begynder, at bekymre dig om ting, du før ikke tænkte over. Måske depressionen først viser sig som fx sygdomsangst hvor du opsøger din læge da du er bange for at du fejler noget fysisk med hjertet. Du får hjertebanken eller sågar panikangstanfald.
5. Irritabel. Du bliver vred og irriteret over de mindste ting. Du eksploderer i vredesudbrud. Du begynder måske at drikke for at lægge en dæmper på din irritation. Irritation er et tegn på depression der ofte opleves ved mænd.
6. Forandringer i din appetit og vægt. Vægt og appetit kan forandrer sig når du får en depression. Nogle mennesker mister appetitten andre begynder at trøstespise. Vægttab som du ikke selv aktivt har valgt, kan være et tegn på depression.
7. Ukontrollerbare følelser. Det ene sekund er du vred, det næste græder du uden grund. Depression kan give humørsvingninger.
8. Selvmordstanker. Det er ikke ualmindeligt at når du har en depression, får og så tanker om at forsvinde eller begå selvmord. Hvis du overvejer selvmord, skal du kontakte Livslinjen eller din lokale psykiatriske skadestue. Det er vigtigt at søge hjælp, når du har selvmordstanker.

Depression kan komme efter en skilsmisse eller et brud i en tæt relation. Depression kan også opstå efter længere tids stress og belastning på dit arbejde eller i dit privatliv.

Nogle mennesker får depression når de nærmer sig oktober / november måned. De har det der populært kaldes en vinterdepression.

Vinterdepressioner kan også behandles – det er ikke noget du skal lære at leve med!

Depression kan opstå, fordi du har eksistentielle overvejelser om dit liv, dit værd, om du er der i livet, du drømmer om.

Depression kan opstå efter perioder med dårlig søvn, eller meget alkoholindtag.

Depression kan også løbe i familier, hvor du måske både har generne imod dig men samtidig har du også lært strategier, der vedligeholder depressionen.

Depression kan behandles! Jo hurtigere du kommer i gang med en behandling, desto hurtigere kommer du ud af den.

Psykologsamtaler hos os vil som regel tage udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi, metakognitiv terapi eller compassionfocused terapi.

Alle tre terapiformer er terapeutiske retninger, der er anerkendt og forskningsmæssigt grundigt undersøgt i forhold til behandling af depression.

Du kan læse mere under emnet “hvad kan vi” om de forskellige terapeutiske retninger vi arbejder inden for.

Hvornår skal jeg vælge medicinsk behandling for min depression? er et spørgsmål vi ofte får.

Svær depression. Medicinsk behandling kan anbefales, når du har svær depression. Når du har en svær depression, kan du ikke få hverdagen til at fungere. Du kan måske ikke engang stå ud af sengen. Nogle gange får du også psykotiske oplevelser, når du har en svær depression, hvor virkeligheden forandrer sig.

Klinisk deles symptomerne på depression i tre – 1) mild, 2) moderat og 3) svær depression.

Hvis din depression har varet længe, kan det også være en overvejelser værd at starte op på medicin for at støtte op om dit psykologforløb. Medicin kan gøre det nemmere for dig at arbejde med tankerne og adfærden der fastholder depressionen.

Ved gentagne depressive episoder i dit liv, kan medicin (fx fast lav dosis) være med til at sikre at du ikke falder tilbage i en ny depressiv episode.